BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for den grønne omstilling – og er du initiativrig, kan kommunikere og skabe grønne forandringer? Så er du måske den grønne bæredygtighedskonsulent, som vi søger i Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Ambitionerne er høje for den grønne omstilling i Aarhus Kommune. Byrådet har besluttet, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral senest i 2030.
Det betyder, at der i de kommende år vil ske et gearskifte i omstillingen. Vi søger derfor en kollega, der skal være med til at styrke den grønne omstilling i Sociale forhold og Beskæftigelse. Vi leder efter en medarbejder med viden om klima og bæredygtighed, der brænder for at samarbejde om bæredygtighed, og som har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Du får ansvaret for at udvikle, styre og drifte projekter, som skal gøre vores arbejdsplads grønnere inden for områder som transport, madlavning og energi. Hovedopgaverne vil bestå i at igangsætte og implementere klimainitiativer såsom cykelkampagner og madlavningskurser i samarbejde med ledere og medarbejdere. Du vil derfor skulle besøge mange af vores institutioner og give råd og vejledning i bæredygtig adfærd.
Vi lægger vægt på, at du
- er initiativrig, opsøgende og proaktiv
- har erfaring med udviklingsarbejde
- har viden om klima og bæredygtighed
- har stærke kommunikative evner, arbejder tværfagligt og har gode samarbejdsevner
- har en uddannelse i og/eller erfaring med projektledelse
- har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
- har erfaring fra social- og beskæftigelsesområdet (en fordel men ikke et krav)
Du bliver den ene af to klimamedarbejdere i Sociale Forhold og Beskæftigelse og vil desuden komme til at indgå i MSB’s klimagruppe, som består af medarbejdere fra forskellige dele af organisationen. Klimagruppen har et tæt samarbejde om udvikling og opfølgning på klimaindsatser i kommunen.
Du kan glæde dig til at blive en vigtig del af klimaindsatsen i Aarhus Kommune – og særligt til:
- En hverdag, hvor der er stor frihed til selv at forme indholdet i dit arbejde i et tæt samspil med medarbejdere i Sociale Forhold og Beskæftigelse.
- At blive en del af Effekt-kontoret i Sociale Forhold og Beskæftigelse, hvor vidensdeling og teamwork vægtes højt. Kontoret er præget af stort engagement, faglig viden og godt kollegaskab.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er 2-årig på 37 timer om ugen. Din arbejdsplads vil være Effekt-kontoret i staben Mål, Økonomi og Boliger, som er lokaliseret på Jægergården i Aarhus (bag Bruun’s Galleri).
Hvis du vil vide mere:
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Thomas Artmann Kristensen (tlf. 21 34 53 48, mail: thak@aarhus.dk) eller kontorchef Claus Linde (tlf. 41 85 78 25, mail: cjl@aarhus.dk)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: torsdag den 15. februar kl. 23.59.
Første samtale vil blive afholdt den 22. februar og anden samtale den 27. februar.
Ansøgning bedes vedlagt relevante bilag, herunder eksamensresultater, og vi beder om, at du udelukkende vedlægger den danske version af disse.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere. MSB er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge. MSB er også ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
15-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982172