Handicaphjælper, ca. 30 timer/ugen til ung mand i Aarhus N

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hej med dig!

Jeg er en 25-årig gut, der bor i Aarhus N og læser på Aarhus Universitet. Jeg søger hjælpere til at hjælpe mig med dagligdagens praktiske opgaver: forflytninger, kørsel af bil, huslige pligter og ledsagelse på uni, til fester, osv. Personlig hygiejne klarer jeg selv.

Jobbet starter i august. Timetallet er ca. 30 timer om ugen, men det vil variere. Du vil hovedsageligt have vagter fra 7-17 i hverdagene, da jeg har andre hjælpere til at dække de fleste aften- og weekendvagter. Men aften- og weekendvagter vil forekomme.

Mit hjælperteam fungerer fantastisk, fordi alle hjælpere er fleksible og bytter vagter indbyrdes. Jeg forventer det samme af dig.

Min fritid går med at spille musik og nørde politik og fodbold, så jeg er altid klar på at jamme eller diskutere livets store spørgsmål.

Mit eneste formelle krav til dig er, at du har kørekort. Der vil forekomme naturlige pauser (f.eks. når jeg er til forelæsning), hvor du skal kunne få tiden til at gå alene. Køn og erfaring er underordnet. Jeg lægger vægt på, at vi kan fungere godt sammen - alt andet skal jeg nok lære dig.

Lad mig endelig høre fra dig, hvis du er interesseret!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137700

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet