Handicapområdet for unge 15-29 år på Ungecenter Rådgivning og Visitation søger 5 socialrådgivere til oprettelse af et nyt team, der skal arbejde relationelt og helhedsorienteret efter tilgangen ”Tættere på de unge”

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udruller nu den relationelt baserede tilgang ”Tættere på de unge” til hele handicapområdet for unge 15-29 år (myndighed) i Aarhus Kommune. Derfor søger vi 5 nye kolleger til faste stillinger i et af vores to teams på handicapområdet. Teamet arbejder med alle typer af handicap og funktionsnedsættelser, men særligt med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser.

På baggrund af de mange gode erfaringer i Aarhus Kommune med relationelle metoder på handicapområdet og omsætning af sverigesmodellen til handicapområdet i ”Tættere på familien” og ”Tættere på de unge” skal vi nu i gang med en spændende udviklingsproces, hvor ”Tættere på unge” skal udbredes til alle unge med handicap og funktionsnedsættelser 15-29 år. Det drejer sig samlet set om ca. 1300 unge.

Om jobbet  

Kernen i arbejdet som myndighedsrådgiver i ”Tættere på de unge” er - via relationsarbejde med tæt koordinering og samarbejde med den unge, familien, netværk og samarbejdspartnere - at skabe bæredygtige helhedsorienterede løsninger for den unge. Målet er at støtte de unge i at blive så selvhjulpne som muligt, og at alle unge får mulighed for at anvende deres evner bedst muligt og kommer i meningsfuld uddannelse og beskæftigelse.  

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra det forebyggende arbejde til komplicerede problemstillinger i forhold til støtte efter Serviceloven samt samskabelse af løsninger, som vedrører de unges uddannelse og beskæftigelse med andre fagligheder omkring den unge. 

 Vi arbejder ud fra Aarhus-Kompasset som forståelsesramme. Med sigtet om ’mindre system, mere borger’, arbejder vi på at styrke vores fokus på netop dét, der har værdi for den unge og for samfundet, hvilket også vil være udgangspunktet for de faglige drøftelser.  

 Stillingsprofil 

Vi forventer at du: 

  • Har erfaring som socialrådgiver/formidler, gerne med erfaring inden for målgruppen 
  • Vil arbejde med færre sager, men med tættere relationer og ligeledes netværksinddragende 
  • Vil arbejde efter et bestemt mindset, der understøtter en løsnings- og helhedsorienteret tilgang til de unge og som bringer de unge tættere på uddannelse, beskæftigelse og selvhjulpenhed 
  • Vil arbejde stringent og struktureret efter bl.a. SOS og LØFT   
  • Kan sætte klare mål og kan justere dem løbende
  • Kan arbejde selvstændigt, men også trives i et forpligtende teamsamarbejde, hvor teamet sammen skal udvikle metoder og tilgange og hvor feedback og kollegial sparring vægtes højt 
  • Vil arbejde målrettet med personlig faglig udvikling 
  • Er tillidsvækkende og relationelt stærk og at du kan gå forrest i at facilitere drøftelser, møder og løsninger, som bringer de unge tættere på selvhjulpenhed og et meningsfuldt og aktivt liv 
  • Kan tænke faglighed og økonomi sammen så vi skaber bæredygtige løsninger.

 Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads med de unge borgere i fokus 
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø  
  • En arbejdsplads med stor fleksibilitet og hvor du får mulighed for at præge    dagligdagen 
  • Gode og dygtige kollegaer med mange forskellige vidensområder 
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og godt humør 
  • Supervision 

 Om Ungecenter Rådgivning og Visitation 

Som ungerådgiver i Ungecenter Rådgivning og Visitation bliver du en del af Unge, Job og Uddannelse, som samler udsatte- og handicapområderne for unge i alderen 15 – 29 år sammen med de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser i et driftsområde.  

Ungecenter Rådgivning og Visitation har ansvaret for at yde støtte til de unge, der er udsatte og/eller har funktionsnedsættelser eller lidelser, og har behov for støtte ud fra servicelovens bestemmelser.  

Vores organisering 15-29 år giver et fundament i forhold til at skabe og udvikle gode overgange til voksenlivet for den unge. De gode overgange er en krumtap i det tværfaglige samarbejde i Unge, Job og uddannelse, også lovgivningsmæssigt.  

I Ungecenter Rådgivning og Visitation er vi omkring 120 ansatte. 

 

Løn og ansættelsesforhold 

Løn forhandles efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Der er mulighed for ansættelse på både fuld- og deltid 

Arbejdspladsen er i Værkmestergade 3, 8000 Aarhus. 

 

Hvis du vil vide mere:  

Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Rikke Wonsyld på tlf. nr.:  

24 59 45 67 

 

Ansøgning: 

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfrist er den 18. februar 2023 

Samtaler forventes afholdt uge 8.  
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

18-02-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet