BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i spændingsfeltet mellem studerende, fagmiljø og studieadministration? Er du effektiv og systematisk og kan du se dig selv både i drifts- og udviklingsopgaver? Så er du måske den uddannelsesrådgiver, som Health Studier søger.
Health Studier søger en uddannelsesrådgiver til at understøtte institutter og studienævn på Health med opgaver inden for undervisningsplanlægning, studienævnsbetjening, sagsbehandling og øvrige studieadministrative processer. Du kommer tæt på de sundhedsvidenskabelige uddannelser, på vores dygtige studerende og engagerede fagmiljøer – i en tid, hvor Healths uddannelser er under stor forandring.
Studieadministrationen på Health
I HE Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse, og vi understøtter faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet. Vi er en afdeling præget af stærk faglighed, fleksibilitet og stor nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet. I HE Studier er vi cirka 40 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og -medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag med højt humør, gode kollegaer og udfordrende opgaver, som du selv er med til at præge og udvikle.
Som uddannelsesrådgiver har du til opgave at:
- Rådgive institutter og studienævn om studieadministrative rammer og processer. Du har kendskab til uddannelsesadministration samt de videregående uddannelsers regelgrundlag og organisatoriske rammer. Du har et skarpt analytisk blik og kan sparre med studieledere mfl. om planlægningsmæssige, administrative, juridiske og uddannelsespolitiske emner.
- Varetage studieadministrative driftsopgaver, fx i relation til undervisningsplanlægning, eksamensadministration, systemunderstøttelse og sagsbehandling.
- Strukturere og facilitere processer. Du bistår bl.a. studienævn og studieledere med at udarbejde og gennemføre beslutnings- og implementeringsprocesser, f.eks. i forbindelse med planlægningspraksis, studieordningsændringer og kursusudbud samt implementering af nye regler og tiltag. Du har god proces- og systemforståelse.
- Formidle klart og tydeligt i skrift, tale og i fremstilling af data. Du udarbejder analyser, datatræk, baggrundsnotater og beslutningsoplæg.
- Spille andre gode og se løsninger. Vi søger en holdspiller, som kan indgå i et respektfuldt og dynamisk samarbejde med de faglige miljøer og studieadministrative kolleger.
- Sætte dig grundigt ind i vores systemlandskab og være superbruger på et eller flere systemer.
Dine kompetencer
- Du har en relevant uddannelse, f.eks. inden for offentlig forvaltning, organisation eller uddannelsesvidenskab.
- Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til eksamens- og uddannelsesplanlægning samt studienævnsbetjening
- Du arbejder metodisk og struktureret.
- Du har lyst og evner til at udvikle systemer og procedurer og er ikke bange for at udfordre eksisterende arbejdsgange.
- Du har studieadministrativ erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution
- Du er god til at kommunikere og samarbejde, og du har en løsningsorienteret og serviceminded tilgang til opgaven.
- Du har god systemforståelse og en generel interesse herfor.
- Som person er du energisk, imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eva Kvistgaard Arent, eka@au.dk, tlf.: 6020 2681
Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest muligt.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant gældende overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980039