HjulmandKaptain søger en advokat, erfaren advokatfuldmægtig, cand.jur. eller cand.merc.jur. med kompetencer inden for GDPR og databeskyttelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HjulmandKaptain søger en advokat, erfaren advokatfuldmægtig, cand.jur. eller cand.merc.jur. med kompetencer inden for GDPR og databeskyttelse
HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, engagerede kollegaer og et stort fokus på kundeservice – og nu har du muligheden for at blive en del af vores stærke juridiske team.

Vi søger en advokat, erfaren advokatfuldmægtig, cand.jur. eller cand.merc.jur., der formår at sætte sig i kundens sted og formidle kompleks juridisk viden indenfor GDPR og databeskyttelse om databeskyttelse og informationssikkerhed på en forståelig og jordnær måde.

Vi leder efter en ny kollega, som primært skal servicere vores kunder i Nordjylland. Du kan selv have indflydelse på, om du bliver tilknyttet vores afdeling i Aarhus eller Aalborg.


Du bliver en del af et stærkt team HjulmandKaptains databeskyttelsesteam består af fire jurister, der har stor erfaring som rådgiver for både offentlig og private organisationer og virksomheder.

Du kommer til at arbejde med og rådgive om:

  • Implementering af nye processer
  • Dokumentation af GDPR-compliance
  • Håndtering af klager og tvister inden for databeskyttelse
Derudover er vi ekstern DPO i flere af landets kommuner og offentlige myndigheder.


Tæt sparring og ansvar for egne kunder Som en del af vores databeskyttelsesteam får du ansvaret for egne kunder og sagsbehandling. Vi er vant til at arbejde tæt sammen og hjælpe hinanden med at løfte opgaverne. Du vil derfor opleve, at der altid vil være mulighed for at sparre med de øvrige jurister i teamet eller generelt i organisationen.


Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i teamet I databeskyttelsesteamet deltager vi løbende i relevante kurser, ligesom vi – ved siden af sagsbehandlingen – arbejder aktivt med vores forretningsmodel og strategi for databeskyttelsesområdet. Du vil derfor få mulighed for at være en del af dette arbejde og sætte dit præg på udviklingen af teamet og vores kundeportefølje.

Du kan se mere om, hvordan det er at være ansat i HjulmandKaptain her


Hvem er du? Du er advokat, erfaren advokatfuldmægtig, cand.jur. eller cand.merc.jur. og har flere års erfaring inden for databeskyttelse og informationssikkerhed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Besidder stærk juridisk viden, grundighed og har en positiv indstilling til opgaverne
  • Formår at formidle kompleks juridisk viden på en forståelig og jordnær måde
  • Er løsningsorienteret og motiveres af at være med til at styrke vores fagområde
  • Trives i et ambitiøst team, hvor der stilles store krav til dit arbejde, og hvor samarbejde og sparring på tværs af faggrupper og kontorer bidrager til at yde den bedste kundeservice
  • Er indstillet på at efterleve vores to kundeløfter: Vi er personlige, og vi er tilgængelige
Hvorfor blive en del af HjulmandKaptain? Udover et spændende job i et stærkt juridisk team kan vi tilbyde dig:

  • Fleksibilitet: Du vil få fast arbejdsplads på vores kontor i Aalborg eller Aarhus, men der vil være rig mulighed for at flekse og arbejde hjemmefra for at få den balance, du har behov for i din hverdag.
  • Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Derudover er der hver måned mulighed for massage, som HjulmandKaptain betaler for. Du har betalt fri til læge og tandlægebesøg, hvis det ikke er muligt at placere besøgene udenfor arbejdstiden. Dette gælder også for hjemmeboende børn.
  • Tryghed: Din tryghed og fremtid er vigtig for os, og derfor bliver du en del af vores obligatoriske pensionsordning, som indbefatter en livsforsikring og tab af erhvervsevne samt vores sundhedsforsikring. Har du børn, er de automatisk også dækket af din sundhedsforsikring, og ønsker du din ægtefælle/samlever forsikret, er der mulighed for det.
  • Udvikling: Vi tilbyder løbende uddannelse og kurser, da vi tror på, at vi får de gladeste og mest kompetente medarbejdere, når vi understøtter den personlige og faglige udvikling.
Om HjulmandKaptain HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer, og hos os får du mere end 150 engagerede og dygtige kollegaer fordelt på vores fire kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring. Vi er et full-service advokatfirma med specialister inden for alle væsentlige juridiske fagområder.

Vi er rådgiver for erhvervsvirksomheder, lige fra industrikoncerner og børsnoterede selskaber til mellemstore og mindre virksomheder, ligesom vi er rådgiver for kommuner, offentlige institutioner, fonde, foreninger og finansielle virksomheder samt private familier.

Vores vision er at være Danmarks mest kundeorienterede advokatfirma, og vi lægger stor vægt på at levere personlig, effektiv og specialiseret rådgivning, der hurtigt giver vores kunder et klart grundlag for at træffe et sikkert valg og finde den bedste løsning.

Du kan læse mere om os her


Send din ansøgning Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning og relevante bilag ved at trykke på ’søg stillingen’ via vores rekrutteringssystem.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, og finder vi den rette kandidat, forbeholder vi os retten til at ansætte inden fristens udløb.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Casper Nørgaard på tlf. nr. +45 7221 1616.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HjulmandKaptain Aarhus, Nørrebrogade 34-36, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948184

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet