BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aarhus
Vil du være vores nye HR-chef, og sammen med et dygtigt hold af medarbejdere sætte klar retning for HR og forene driftsopgaver, ressourcestyring og udvikling af HR i Østjyllands Politi
Dine opgaver
Du har som HR-chef ansvar for at drive og udvikle HR-arbejdet i politikredsen. Du har det ledelsesmæssige ansvar for en omfattende driftsafdeling. Endvidere fungerer du som strategisk rådgiver og sparringspartner for kredsens øvrige ledere omkring personalemæssige forhold, ressourcer samt organisatoriske og personalemæssige forandringer. Du er ligeledes kredsens repræsentant til Koncern HR i Rigspolitiet i forhold til nationale HR-initiativer.
Om os
Østjyllands Politis HR-afdelingen består af både kontoradministrative medarbejdere, akademikere og politiuddannede medarbejdere, som understøtter organisationen i forhold til tjenesteplanlægning, ressourcestyring, operativ uddannelse, personaleadministration og udvikling af kredsens ledere samt medarbejdere.
I samarbejde med stabens øvrige enheder og med tæt inddragelse af medarbejderrepræsentanter, spiller HR-afdelingen en helt central rolle i understøttelsen af den operative opgavevaretagelse i politisøjlen og i Anklagemyndigheden. Opgaverne er omfattende og komplekse, og det fordrer både stram styring, et solidt datagrundlag og en imødekommende interessentvaretagelse hele vejen rundt.
Om dig
Det forventes, at du har en relevant faglig baggrund. Det vil være en fordel, at du har erfaring som HR-chef eller HR-Partner fra en større organisation, og at du har erfaring fra en politisk styret organisation. Det er ligeledes en fordel hvis du har indblik i krisehåndtering.
Du navigerer smidigt i forhold til at sikre såvel stabil drift og opfyldelse af organisationens ambitiøse mål og udvikling som medarbejdernes motivation og trivsel. Du har gerne flere års erfaring med ledelse i drift- og ressourcestyring. Du har en visionær tilgang til opgaverne og fokus på at omsætte strategi til handling. Du har gennemslagskraft og troværdighed.
Desuden er du en dygtig kommunikator og kan formidle et budskab klart mundtligt og skriftligt. Du praktiserer en åben og motiverende ledelsesstil og med stærke samarbejdsevner og politisk tæft, lykkes du med at opbygge gode relationer både internt og eksternt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver Østjyllands Politi, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Tiltrædelse i stillingen vil ske efter nærmere aftale.
Samtaler afholdes løbende.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Mette Venge Olesen på tlf. 51293450.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Ansøgningsfrist: 14. november 2023
Østjyllands Politi
Danmark er inddelt i 12 politikredse (samt Færøerne og Grøn¬land). Østjyllands Politi har tre primære stationer henholdsvis i Aarhus, Randers og Grenaa samt et antal lokalstationer. Kredsen dækker et areal på 3.503 km2, som har mere end 536.000 indbyggere. Der er ved Østjyllands Politi ansat i alt ca. 1000 medarbejdere. Østjyllands Politi omfatter følgende kommuner; Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø.
Østjyllands Politi arbejder ud fra værdier om åbenhed, ærlighed, ansvarlighed, etik og kvalitet. Vores mission er, som en del af dansk politi, at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Vi vil sikre at strafskyldige drages til ansvar og sikre, at der ikke sker forfølgning af uskyldige.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Østjyllands Politi, Hovedstation, og Rigspolitiet, Ridderstræde, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933797