HR og Personaleadministrativ medarbejder til Kultur og Borgerservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Er du skarp på administrationen af HR og personaleområdet, og motiveres du af at have styr på tingene - så er det her den helt rigtige stilling for dig!

Du har nu muligheden for at blive en del af en velfungerende HR og personaleafdeling med et administrativt team og et konsulentteam, der i tæt samspil sætter en ære i at servicere kunderne med høj professionalisme. Vi arbejder med den brede vifte af HR og personaleopgaverne – de administrative i forhold til løn- og personaleforhold, herunder systemmæssig udvikling og implementering, der varetages af det administrative team, og de rådgivende, juridiske, analytiske samt udviklingsopgaver på både det organisatoriske niveau og individniveauet, som vores konsulentteam er udførende på. Du bliver en del af det administrative team. 

Vi lægger i Center for Økonomi og Personale vægt på, at kunden kommer i 1. række. Vi er nysgerrige og interesserede i at forstå deres forretning, og vi bidrager til at understøtte dem i at levere den kerneopgave, som skaber værdi for borgerne. Kunderne er de meget forskellige forvaltninger i Kultur og Borgerservice. Vi har også flere kunder, som er selvejende institutioner – bl.a. Kunsthal Aarhus og ROSA.

Vi forventer, at du kan servicere og understøtte med administrationsopgaverne indenfor HR og personaleområdet til gavn for, at der er styr på ”maskinrummet”/”bagsmækken” hos de lokale personaleledere, der har fokus på de borgerrettede opgaver. Derfor skal du være dygtig til at betjene OPUS i forbindelse med ansættelser, ændringer i ansættelsesforhold og fravær mv. Du skal udstede ansættelses- og ændringsbreve, administrere rekrutteringsprocesser, foretage jubilæums-, arbejdsskade- og barselsorlovsadministration samt indhente lønrefusioner. Du skal også besvare spørgsmål vedr. lønspecifikationer.

Vores opgavevaretagelse omhandler i overvejende grad ovenstående, men vi har også opgaver af anden karakter som administration af kemi-produkter i relation til arbejdsmiljøområdet samt arbejdsgruppefunktioner (tværgående samarbejde i Aarhus Kommune). 

Vi står i Aarhus Kommune overfor at skulle have nyt løn- og vagtplansystem pr. 1. januar 2025 – SD’s (Silkeborg Data) system. Du skal derfor være indstillet på og have flair samt interesse for at sætte dig ind i det nye system, som du vil skulle deltage i implementeringen af.

Vi står grundlæggende på det personalejuridiske fundament i samspil med ordentlighed og sund fornuft i alt, hvad vi laver.

Som ny medarbejder kan du forvente at blive HR og Personaleadministrativ medarbejder for en del af Kultur og Borgerservice. De konkrete opgaver bliver tilpasset – vi finder den bedste profil til teamet og tilpasser opgaveporteføljen efter det.


Din profil:
Vi ser gerne, at du:

  • har en uddannelse i offentlig administration - kontorfaglig, professionsbachelor eller administrationsbachelor (HK’er) 
  • har interesse, indsigt og grundlæggende forståelse for kommunale overenskomster, løn- og ansættelsesvilkår
  • har gode IT-kundskaber, kendskab til OPUS og/eller SD samt flair for at lære nye systemer at kende
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • er serviceminded, har en professionel og løsningsorienteret tilgang i dialogen med kunden
  • er selvstændig, pligtopfyldende og tager ansvar for opgaven, er arbejdsom og fleksibel i forhold til varierende arbejdspres
  • i samspil med dine kolleger bidrager positivt til fællesskabet i HR og Personalesektionen og er en holdspiller samtidig med, at du varetager dine egne opgaver
  • er god til videndeling internt og har lyst til samarbejde på tværs af enhederne i Center for Økonomi og Personale


Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi ser og hører hinanden baseret på tillid og ansvar
  • høj grad af selvstændigt ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et spændende job, hvor du arbejder i en organisation, der har et højt fagligt niveau
  • fleksible arbejdsvilkår med et gennemsnit på 37 timer om ugen og sundhedsordninger
  • en løn, jfr. gældende overenskomst, der matcher stillingen og dine kvalifikationer

Center for Økonomi og Personale har en vision om at være en attraktiv arbejdsplads baseret på værdier som ærlighed, åbenhed, udvikling, sociale initiativer og positiv livsindstilling. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, da distancearbejde og Teams-møder er kommet til at fylde mere. Nøgleordene er tillid, fleksibilitet og ansvarlighed med fokus på kerneopgaverne. 

Vi er i alt ca. 25 medarbejdere fordelt i 4 enheder. Du får 12 kolleger i HR og Personale, hvoraf nogle også har opgaver i de andre enheder. Vi sætter en ære i det tværgående samarbejde. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer om ugen

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef, Charlotte Buhl på telefon 24463922.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 1. juni 2024
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 12. juni 2024. Evt. 2. samtale finder sted den 19. juni 2024.


Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040709

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet