BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du kendskab til HR i offentlige organisationer, har du lyst til at lære mere og kan du holde styr på mange ting samtidig? Så er det dig vi leder efter!
Vi søger nemlig en HR-supporter til Arts HR. Vi er en del af Administrationscenter Arts, som yder HR-bistand til Faculty of Arts – ét af fem fakulteter ved Aarhus Universitet.
Hvem er vi?
I Arts HR har vi fokus på at skabe en sammenhængende, effektiv administration, der på bedst mulig måde understøtter institutternes og fakultetets kerneopgaver; undervisning og forskning. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde internt i afdelingen samt med institutternes medarbejdere, de øvrige administrative medarbejdere i Administrationscenter Arts og specialistenheder i universitetets fællesadministration.
De daglige driftsopgaver er bl.a.:
- Rekrutteringsprocesser, herunder administrativ håndtering af stillingsopslag i AU HR´s rekrutteringssystem (EMPLY) – i samarbejde med ansættende ledere
- Behandling af personalesager i ESDH (WorkZone)
- Arbejde med digital personaleadministration (mitHR/Oracle)
- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser, ændringer i ansættelsesforhold, fx justering i tid, orlov, forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser, beregning af anciennitet og lønindplacering samt indtastning af løn (HR-LØN)
- Rekruttering og ansættelse af internationale medarbejdere herunder både mundtlig og skriftlig dialog med disse.
Vi håber at du:
- Har relevant baggrund og erfaring med HR – gerne på det offentlige område
- Har kendskab til IT-systemer som understøtter HR-sagsgange, gerne de ovenfor nævnte
- Har en løsningsorienteret og proaktiv tilgang til opgaverne
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag, og overholde deadlines
- Er struktureret og kvalitetsbevidst
- Trives med arbejdsopgaver, der både løses selvstændigt og i teams
- Har gode formidlingsevner på både dansk og engelsk, da mange processer indebærer internationale ansøgere og medarbejdere
- har interesse for og kan bidrage til udvikling af og optimering af arbejdsgange og processer
- har evne til at se problemstillinger fra flere vinkler og er god til at finde rigtige løsninger
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med stor selvstændighed i opgaveløsningen samt muligheden for at indgå i teams, med fokus på fælles og individuel faglig udvikling og kompetenceudvikling
- En stor kontaktflade i en stor organisation på en alsidig arbejdsplads med internationale berøringsflader
- En hverdag præget af høje faglige ambitioner, tempo og frihed under ansvar
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, humor og at fællesskabet fungerer både fagligt og socialt.
Om os:
Administrationscenter Arts understøtter fakultetets forskning og uddannelse med administrativ support til fakultetets institutter og centre inden for HR, bygningsservice, økonomi, IT, kommunikation, ph.d.- og studieadministration. Administrationscenter Arts har ca. 200 medarbejdere fordelt på to geografiske placeringer i Aarhus og København. Arts HR består af i alt 9 medarbejdere, heraf 7 medarbejdere i Aarhus og 2 i København.
Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.
Om stillingen:
Ansættelsen er på fuld tid og med tiltrædelse 15. august 2024 eller hurtigst muligt.
Vi holder ansættelsessamtaler den 4. juni.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt HR-chef Steen Weisner pr. mail: steen.weisner@au.dk, eller på mobil: 40100175
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of ArtsArts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Frist: 26. maj 2024
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Tåsingegade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043798