Ilva i Aarhus udvider servicen med gratis trailere

Foto: Freetrailer.
Profilbillede
dato

De aarhusianske husholdninger har de seneste ti år fået 38 procent flere trailere i carporten. Men hvorfor købe en trailer, når bolighuset Ilva i Aarhus nu stiller gratis trailere fra Freetrailer til rådighed for alle.

Bolighuset Ilva i Aarhus og den deleøkonomiske virksomhed Freetrailer har netop indgået et nyt samarbejde om gratis trailere til glæde for borgerne i Aarhus. Nu kan aarhusianerne frit – og kontaktfrit – afhente trailere ved at bruge en app og mobiltelefonens bluetooth-forbindelse til at låne og aflevere trailere. Det vækker glæde i det lokale bolighus.

"Det nye bookingsystem til vores gratis trailere er nemt at bruge, og så er det smart at have dem lige uden for døren til varehuset, når man har fået købt lige rigeligt ind efter en tur i ILVA," siger Walther Madsen, varehuschef i Ilva Skejby.

Aarhusianerne elsker trailere
Antallet af trailere i Aarhus’ husholdninger er steget med 38 procent til 24.376 vogne over de sidste ti år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men selvom aarhusianerne selv ejer flere og flere trailere, så oplever danske Freetrailer, der stiller gratistrailere til rådighed for forbrugerne, samtidig også en massiv interesse for de gratis lån af trailere.

I løbet af de seneste 12 måneder havde Freetrailer over 550.000 trailerudlån i Danmark fordelt på blot 1900 trailere. Det er denne tendens, som giver den danske trailervirksomhed blod på tanden til flere samarbejder.

"Det er vores bedste periode til dato. Corona og de mange hjemsendelser til hus- og havearbejde har selvfølgelig betydet, at endnu flere mennesker har fået øjnene op for vores koncept, men den generelle trend, hvor både salg og udlån af trailere over de seneste ti år, er vækstet, er imponerende. Det understreger, at danskerne er et gør-det-selv-folk, og der er vi glade for at stå til rådighed med vores trailere over hele landet gennem vores samarbejdspartnere som eksempelvis Ilva," siger Philip Filipsen, der er administrerende direktør hos Freetrailer.

Trailerne fra Freetrailer kan afhentes på over 250 forskellige lokationer i landet og med denne aftale også hos Ilva.

Kilde: Epicent.dk