Indbrud i Højbjerg udviklede sig til røveri

dato

Østjyllands Politi modtog torsdag aften kl. 19.27 en anmeldelse om et forsøg på indbrud på Forsythiavej i Højbjerg. Flere patruljer blev sendt til stedet.

En nabo hørte en rude blive knust og henvendte sig til en formodet medgerningsmand, der sad i en bil. Manden slog naboen i hovedet med knyttet hånd. En anden gerningsmand kom ud fra huset, hvorefter begge kørte fra stedet.

Naboen er ikke alvorligt til skade. Politiet har foretaget sporsikring på gerningsstedet og afhørt flere personer. Ingen er sigtet eller anholdt, og efterforskningen fortsætter.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler