Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, søger deltidsmedarbejder som grafiker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en deltidsgrafikker 15 timer om måneden til at udarbejde lay-out og grafik til vores rapportering af NOVANA overvågning.

Du brænder for at arbejde med grafik og præsentation af grafer, billeder og konceptfigurer. Du har systematisk sans, sans for æstetik og har dermed et godt øje for, hvordan det grafiske udtryk præsenteres.

Forventet startdato er 1.10.2023

Instituttet har det faglige ansvar for de to fagdatacentre for hhv. stofudvaskning fra dyrkede arealer og for ferskvand, som begge hører under NOVANA – Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur. Du kommer til at arbejde grafisk med den årlige rapport for Fagdatacenter for stofudvaskning, herunder færdiggørelse af grafer, figurer og generel layout. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med grafisk design til trykte materialer og digitale platforme
  • Kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt
  • Er opsøgende og kan lide at samarbejde med en bred vifte af kollegaer
  • Har en strategisk forståelse af design, og kan skabe sammenhæng mellem et overordnet strategisk mål og design til specifikke aktiviteter
  • Har solid erfaring med Photoshop, Illustrator og Excel
  • Har en relevant uddannelse.

Institut for Ecoscience (ECOS) udfører anvendt- og grundforskning med fokus på natur og miljø på højeste internationale niveau. Instituttets forskning dækker marine, ferske og terrestriske økosystemer og har derudover særlige kompetencer inden for arktisk miljø og natur. Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden til løsning af
samfundsmæssige udfordringer ved rådgivning af myndigheder og gennem erhvervssamarbejde.

Der er i alt ca. 275 medarbejdere på instituttet (i 2021), hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde, og knapt 165 er på AU Campus Aarhus.

På instituttets hjemmeside (https://ecos.au.dk/) kan du finde mere information om institut for Ecoscience og de forskningsprojekter, vi arbejder med.

Vi tilbyder et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med gode samarbejdsrelationer.

Arbejdsstedet er C.F. Møllers Allé, 8800 Aarhus C, hvor Institut for Ecoscience har laboratorier og kontorer i bygningerne 1120, 1130 og 1131.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Gitte Blicher-Mathiesen på gbm@ecos.au.dk

Deadline: Alle ansøgninger skal være modtaget senest 15.8.2023
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=aacf53ca-c8b6-40e8-bf44-8a8cecc29b1d

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858849

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet