Torsdag bød på småregn og kølige temperaturer i Aarhus, men det afholdt ikke mange aarhusianere fra at cykle rundt i Smilets By. Dog mødte flere cyklister færdselsbetjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion, som udførte en målrettet cykelindsats.
Lygteføring i mørket viste sig at være en udfordring for mange cyklister. I alt blev 130 cyklister sigtet 137 gange, hvoraf 74 cyklister blev sigtet for forkert eller manglende lygteføring. Derudover overholdt 29 cyklister ikke skiltning med indkørsel forbudt og kørsel imod ensretningen, mens 10 cyklede i fodgængerfelt. 12 cyklister kørte over for rødt, 3 brugte mobiltelefon, 1 kørte på fortov, 1 havde en uvirksom bremse, og 1 var forkert placeret under venstresving.
Knallerter og elløbehjul blev også kontrolleret. 1 knallert var belæsset og fik en bøde, og en anden kørte over for rødt. Desuden kørte 4 personer på elløbehjul uden hjelm.
Betjentene traf også 20 bilister, som tilsammen fik 25 sigtelser. Blandt bilisterne havde 9 ikke efterkommet skiltning, 1 kørte imod ensretningen, og 1 brugte håndholdt mobiltelefon, hvilket resulterede i klip i kørekortet. Derudover blev der givet klip for overhaling, og en bilist foretog en forbudt U-vending. Andre forseelser inkluderede forkert lygteføring, manglende sikkerhedssele, og kørsel uden førerret.
Samlet set blev der registreret 162 sager fordelt på 150 trafikanter i Aarhus.