Institutleder DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) Aarhus Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faculty of Arts søger en institutleder til det ene af sine tre institutter, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU.

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for forskning inden for pædagogik og uddannelse. Forskningen på DPU er bygget op omkring stærke videnskabelige perspektiver på pædagogik og uddannelse, funderet i pædagogik, uddannelsesvidenskab, didaktik, psykologi, sociologi, filosofi, og antropologi. Mange af instituttets uddannelser er professionsrettede, og instituttet prioriterer derfor en tæt kontakt til praksis, til aftagere og til de øvrige uddannelsesinstitutioner.

Du bliver den øverste leder af instituttets omkring 200 medarbejdere og 80 ph.d.-studerende fordelt på 6 afdelinger, (der planlægges at blive til 4 efter årsskiftet). Instituttet har ca. 2.300 studerende.

Du vil som institutleder referere til dekanen og indga° i fakultetsledelsen pa° Faculty of Arts sammen med dekanatet og den øvrige fakultetsledelse, som har ansvaret for at lede fakultetet, herunder at implementere fakultetets og universitetets strategier.

Du motiveres af at tage ansvar for instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse. Det er desuden vigtigt, at du har visioner for udviklingen af DPU, da en af dine hovedopgaver er at sikre den fortsatte udvikling af instituttets fagmiljøer, forskningsprogrammer, centre og enheder, uddannelser og samarbejdsflader med det danske samfund og internationale forskningspartnere. Du er derfor relationelt stærk.

Din ledelsesstil er tillidsfuld og dialogbaseret, hvor du konstruktivt og naturligt involverer og motiverer medarbejdere og studerende gennem instituttets mange forskellige organer. Du skal i samarbejde med instituttets øvrige ledelse, sekretariat, institutforum og samarbejdsorganer styrke mangfoldighed og sammenhæng pa° tværs af instituttets to lokationer.

For at komme i betragtning som institutleder skal du være en anerkendt forsker pa° mindst lektorniveau inden for et af institutternes fagområder. Du skal endvidere have relevant undervisningserfaring. Dertil skal du have relevant ledelseserfaring, helst inden for forsknings- eller uddannelsesledelse.

Læs mere om stillingen, de ønskede kvalifikationer og kompetencer i den fulde job- og personprofil, som du finder her: https://dpu.au.dk/om-dpu/ledige-stillinger/job-og-personprofil-for-institutleder-paa-dpu.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dekan for Faculty of Arts, Maja Horst, på tlf. 2028 6866 eller e-mail mhorst@au.dk, og/eller partner i Genitor, Trine Schandorff, på tlf. 3141 0255 eller e-mail ts@genitor.dk.

Du kan søge stillingen via Aarhus Universitets hjemmeside: Ledige stillinger (au.dk)

Ansøgningsfristen er den 17. september 2023. Tiltrædelse: den 1. december 2023.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://au.career.emply.com/ad/institutleder-dpu-danmarks-institut-for-paedagogik-og-uddannelse-aarhus-universi/aelx1r/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893147

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet