IT-supporter til Administrationscenter Nat-Tech, Aarhus Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med IT-support på en spændende og udfordrende arbejdsplads i Aarhus og har du godt kendskab og kompetencer inden for AV-området? Har du mod på at gå ind i et spændende og alsidigt IT-job i konstant udvikling i en moderne offentlig virksomhed, hvor der forventes service i topklasse? 


Forventet startdato og varighed


Stillingerne er ledige til besættelse 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.


Dine opgaver kan være:


  • Support af AV-udstyr.
  • Support af Videokonferenceudstyr (Teams, Zoom & Cisco).
  • 1st level support til fakulteternes medarbejdere og studerende.
  • Support af klienter, hovedsageligt Windows og Mac. 
  • Fejlfinding på klienthardware og printere.
  • Support af smartphones og tablets, iOS og Android.
  • Applikationssupport, herunder Microsoft 365. 
  • Sagshåndtering i vores ITSM-system efter ITIL-principperne. 
 

Om dig

Du brænder for IT-brugersupport, og har en relevant uddannelse inden for IT, ligesom du muligvis også har erfaringer fra en lignende stilling i en IT-supportafdeling.
Du har god erfaring med AV-området og kan løse opgaver der både kan kræve teknisk snilde og god fysik.
Som person er du serviceminded, velformuleret på både dansk og engelsk, og er i stand til at håndtere brugere på forskellige tekniske niveauer. 
Du trives med at tage ansvar og arbejder selvstændigt og systematisk, også under situationer med stram deadline. Du er procesorienteret, struktureret og kan tage imod og bidrage med gode ideer, og du forstår vigtigheden af at få afsluttet opgaver effektivt og professionelt. Du kan håndtere at have flere opgaver i spil samtidigt, i en travl og foranderlig hverdag. 


Om Nat-Tech IT


Nat-Tech IT er en IT-Supportafdeling med 31 ansatte, 2 elever og en håndfuld studentermedhjælpere. Nat-Tech IT er fordelt ud over hele Danmark, og vi har lokalsupport på 5 af geografierne.

I Aarhus, hvor denne stilling besættes, er vi 18 fastansatte og en række studentermedhjælpere, som leverer supportydelser og IT-services til Nat-Tech fakulteternes medarbejdere og studerende i tæt samarbejde med universitetets fælles driftsorganisation, AU IT.


Hvad vi tilbyder


Jobbet som IT-supporter rummer et stort, selvstændigt ansvar og indebærer en bred kontaktflade.
Arbejdsopgaverne er mangfoldige, spændende og ofte komplekse, og du kommer til at arbejde tæt på og sammen med brugerne.  
Du får gode muligheder for selv at planlægge din hverdag i et fleksibelt arbejdsmiljø, med stor fokus på trivsel.  
Vi prioriterer personlige og faglige udvikling højt – og dén ambition understøtter vi med løbende oplæring og relevant efteruddannelse. 


Arbejdssted og ansættelsesområde


Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120 og ansættelsesområdet er Nat-Tech med tilhørende institutioner.


Kontakt information


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Teamleder Henrik Bruun Jensen, mobil 30231438 eller mail hebje@au.dk


Deadline


Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 16. februar 2024.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982577

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet