Færdselssektionen fra Østjyllands Politi var i Aarhus på J-dag. I løbet af aftenen skrev betjentene 35 sigtelser.
Sigtelserne omfattede blandt andet 11 tilfælde af hastighedsovertrædelser i by med klip, tre tilfælde af håndholdt mobil med klip og otte tilfælde af cykling uden lys. Derudover blev der blandt andet skrevet sigtelser for kørsel uden førerret, manglende brug af sikkerhedssele og kørsel på elløbehjul uden hjelm.
I Aarhus N standsede politiet en taxa for usikker kørsel. Kunden var en bekendt af chaufføren og havde fået et gratis lift. Chaufføren blev bedt om at tage en narkotest, som gav udslag for kokain, og blev anholdt.
En blodprøve skal afgøre chaufførens fremtidige karrierevej.
Kilde: Østjyllands Politi