Jobkonsulent til tur/retur indsatsen, Jobcenter Aarhus 37 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobkonsulent til tur/retur indsatsen, Jobcenter Aarhus 37 timer

I Center for Dagpenge, Job og Karriere, søger vi pr. 1. januar en ny kollega, der lige som os motiveres af at understøtte jobsøgere, hvor udfordringerne strækker sig ud over ledighed. 

Stillingen består primært i at afholde samtaler. Du skal varetage samtaleforløb med borgere indenfor alle faggrupper, den primære målgruppe er dog akademikere og professionsbachelorer.

Problemstillingerne hos målgruppen kan være af fysisk, psykisk eller social karakter.
I tur/retur har de fleste borgere været igennem en sygemelding, eller er måske i risiko for at blive sygemeldt. De er alle dagpengemodtagere, og står til rådighed hos deres a-kasse. Derfor er indsatsen altid jobvendt, men vi sikrer, ved en håndholdt og dedikeret indsats, at jobsøgers udfordringer adresseres sideløbende med jobsøgningsprocessen.

Det tilstræbes at et forløb i tur/retur ikke har en varighed udover 12 uger.

Stillingen kræver:

  • At du har en interesse i, og forståelse for, målgruppens udfordringer og problemstillinger
  • At du kan håndtere både den motiverende og den svære samtale
  • At du er opmærksom på rettidighed, ret og pligt, notatpligt og dokumentation, som er gældende på samme måde for tur/retur som for resten af huset
  • At du har et overordnet kendskab til sygedagpengelovgivningen
  • At du har erfaring med brug af Facit
  • At du har gode samarbejdsevner, da der er en bred kontaktflade både internt og eksternt

 

Tur/retur tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde i en længerevarende proces med jobsøger
  • Stor variation i samtalerne
  • Glæden ved at se ting lykkes – der er heldigvis flest succeser
  • På sigt at samarbejde på tværs i Magistraten for Sociale Forhold og beskæftigelse, med Aarhus Universitet og med a-kasserne

Om os:

Vi er et mindre team, der sætter en ære i at være tilgængelige med kollegial sparring, vi har let til smil og har en god, indbyrdes dialog.

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst mellem KL og HK og en endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Lykke Skovsgaard på mail: tlys@aarhus.dk eller på telefon: 20205355

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er d. 21. november kl. 12 og der vil blive afholdt samtaler d. 27/11. 

Tiltrædelse er 3. januar 2024. 

 

Vi ser frem til din ansøgning

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

21-11-2023 12:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937391

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet