BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en god og bredtfavnende jurist, har du interesse i at lære nyt, og er du åben for en mangfoldighed af juridiske opgaver? Er du imødekommende og god til at rådgive? Så er du måske den vi leder efter.
Vi søger en professionel, serviceorienteret og effektiv jurist, som motiveres af at skulle varetage et væld af forskellige opgaver af juridisk karakter for vores to fakulteter; Technical Sciences og Natural Sciences.
Som jurist i vores ledelsessekretariater bliver du en del af et hold, som understøtter ledelsen med kommunikativ, strategisk og juridisk rådgivning til vores fakulteter. Du indgår i et særligt tæt samarbejde med dygtige juristkolleger på Technical Sciences og Natural Sciences. Som juridisk rådgiver har du opgaver inden for de mange forskellige aktiviteter indenfor fakulteternes virke, som har et juridisk element. Stillingen vil være spændende for dig, der ønsker at arbejde i en varieret og bred juridisk rolle, tæt på ledelsen af fakulteterne og med stor frihed. Det kan evt. være en god mulighed for at opbygge erfaring for en motiveret jurist med nogle få års erfaring.
Dine opgaver vil i samarbejde med kollegerne bl.a. omfatte:
- Juridisk ad hoc rådgivning og koordinering vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål, inklusive aktindsigtsanmodninger, og samarbejder med eksterne parter, ejerskab til data, videnskabelig uredelighed og AU’s grundregler
- Generel juridisk bistand og rådgivning af forskere og ledelse ift. compliance i bred forstand
- Bistand ifm. dual use/eksportkontrol (EU’s kontrolforordning). Implementering af de kommende AU-regler på området, samt implementering af URIS anbefalinger
- GDPR-relaterede opgaver, herunder støtte til forskere vedr. konkrete forskningsprojekter, undervisning i GDPR og løbende ad hoc-rådgivning. Som GDPR-koordinator indgår man i tæt samarbejde med universitetets databeskyttelsesenhed og fakultetsjurister
- Studenterrettede spørgsmål, fx om internship i virksomheder
- Mødeforberedelse og opfølgning ift. sager med juridisk indhold til diverse mødefora
Din profil
Du bevæger dig ubesværet mellem opgaver der både er rent juridiske, og opgaver der kræver solide relationelle færdigheder, samt opgaver, der kræver overblik og et professionelt øje for deadlines og struktur.
Du er nysgerrig og kan lide nye opgaver, da et fakultetssekretariat ofte er stedet, hvor ”det vi aldrig har set før” lander.
Derudover vægter vi følgende færdigheder højt:
- Solide juridiske færdigheder
- Solide relationelle færdigheder – du er serviceorienteret og udadvendt og kan indgå i dialog med studerende, forskere, kolleger, samarbejdspartnere og den øverste ledelse på fakultetet
- Solide samarbejdsevner, kombineret med en evne til at tage ejerskab for opgaveløsningen
- Du skal se det værdifulde i sparring og godt kollegaskab
- Erfaring med juridisk rådgivning og opgaveløsning
- Klar og sprogligt sikker formuleringsevne på skrift og i tale på både dansk og engelsk
Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kollegaer i professionelle faglige miljøer, hvor der er plads til faglig sparring og stor fleksibilitet for den enkelte til at tilrettelægge hverdagen. Der er krav om og mulighed for faglig og personlig udvikling.
Lidt om Technical Sciences
Faculty of Technical Sciences uddanner til den grønne og digitale omstilling og forsker i løsninger, der kan gøre den grønne omstilling til virkelighed.
Fakultetets fagmiljøer omhandler miljø, landbrug, fødevarer og ingeniørteknologiske løsninger og den digitale omstilling af vores samfund. Det er fagområder som er i stadigt stigende fokus politisk og samfundsmæssigt, og ikke mindst hos de store offentlige og private fonde.
Lidt om Natural Sciences
Faculty of Natural Science bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer gennem naturvidenskabelig grundforskning, interdisciplinaritet og erhvervssamarbejde med fokus på bæredygtige løsninger.
Fakultetet omfatter fagområderne biologi, fysik og astronomi, kemi, geologi, matematik, datalogi, molekylærbiologi og nanoscience. Alle vores fagligheder arbejder med at løse morgendagens kendte og ukendte komplicerede udfordringer.
Hvis du vil vide mere
Kontakt sekretariatschef Mie Lundgaard på mie.lundgaard@au.dk, 28 99 60 30, Else Thordahl Meyer, 22121073, jurist og chefkonsulent på Technical Sciences, eller Charlotte Sand, 60202601, jurist og chefkonsulent på Natural Sciences.
Ansættelse er pr. 1. april 2024.
Ansøgningen skal vedlægges et CV samt relevante bilag. Frist for ansøgning er 2 februar 2024.
Samtaler afholdes i uge 8 og 9.Ved 2. samtale udføres en personlighedstest.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972704