BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du ansvar, faglige udfordringer og fleksibilitet – og har du gode kompetencer i relation til kontraktforhandling, IPR og/eller GDPR, er du måske vores nye kollega.
Technology Transfer Office (TTO) på Aarhus Universitet (AU) søger lige nu 1-2 jurister.
Aarhus Universitet (AU) markerer sig på en række områder i den danske og internationale forskningselite og har som mål at kunne bidrage til værdiskabelse, innovationskraft og forøget konkurrenceevne i samfundet ved at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og den offentlige sektor – her er forskningssamarbejder helt centrale.
TTO forhandler i et tæt samarbejde med universitetets og Region Midtjyllands forskere forskningsrelaterede aftaler med nogle af de største kommercielle aktører i erhvervslivet og andre topuniversiteter og forskningsinstitutioner – både nationalt og internationalt. TTO’s ca. 30 jurister rådgiver om sikring og udnyttelse af IP-rettigheder samt behandling af personoplysninger i forbindelse med forskningen på AU og hospitalerne i Region Midtjylland. Vi arbejder således på et strategisk vigtigt område.
TTO – hvem er vi
Vi kan tilbyde et spændende og meningsfyldt job inden for et internationalt, innovativt og tværfagligt område i vækst og med stor intern og ekstern bevågenhed – og betragtelig samfundsmæssig impact. Du vil komme til at samarbejde med nogle af landets bedste forskere om ny viden og fremtidens teknologier, der bidrager til samfundets udvikling og velfærd.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og kompetente kollegaer i et stærkt fagligt miljø, hvor der er plads til faglig sparring, stor fleksibilitet for den enkelte til at tilrettelægge hverdagen, samt et stort fokus på work-life balance (’we walk the talk’). Omgangstonen er uformel, og kulturen er præget af åbenhed, respekt og humor.
Din rolle
Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor dine primære opgaver vil være, at:
- udarbejde og forhandle kontrakter i relation til forskningsaktiviteter, herunder samarbejdsaftaler, material transfer aftaler, fortrolighedsaftaler, aftaler om rekvireret forskning, EU-konsortieaftaler og databehandleraftaler;
- levere juridisk rådgivning til forskere vedrørende forskningssamarbejder, herunder om IP-rettigheder, persondataretlige forhold, risikoafvejninger i kontraktindgåelse, sikring af compliance med interne politikker og retsgrundlaget for universitetets og hospitalernes virke inden for forskning; og
- være ansvarlig for egen opgaveportefølje.
Din profil
Vi søger en kollega, som:
- er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. – eventuelt med erfaring fra advokatbranchen, som in-house jurist i en virksomhed eller fra den offentlige sektor
- er stærk i kommunikation og har lyst til at finde løsninger i konkrete forhandlinger
- har en professionel og systematisk tilgang til arbejdet og trives i en hverdag, hvor der både kan være korte deadlines og tid til faglig fordybelse
- er en holdspiller med en positiv tilgang og godt humør, som ønsker at bidrage til et godt kollegialt samarbejde
- har gode engelskkundskaber, skriftligt og mundtligt
Den ideelle kandidat har erfaring indenfor eller lyst til at arbejde med én eller flere af nedenstående arbejdsområder:
- Kontraktret og forhandling, herunder særligt indenfor innovations- og forskningsområdet
- Rådgivning om persondataretlige forhold – gerne i forbindelse med forskning
- IPR, patentering og licensering
- Lovgivning, der regulerer ’life science’-området og klinisk forskning, vil være et plus, men er ikke et krav.
Løn og ansættelsesforhold
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten med indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Stillingen ønskes besat fra den 1. september 2024 eller snarest muligt derefter.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause.
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Technology Transfer Office, Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal, 8000 Aarhus C.
Ansøgning
Ansøgningsfrist mandag den 5. august 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Anette Poulsen Miltoft, apm@au.dk, tlf. 8715 3205 eller teamleder, Lisbeth Guldbæk Smith, lgs@au.dk, tlf. 4086 5472.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076403