Kirketjener søges til Vor Frue Sogn i Aarhus - fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider og samarbejde i kirketjenerteam

dato

Vor Frue Sogn i Aarhus Stift søger 1 kirketjener med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer til besættelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Vi søger en selvstændig og serviceminded person, der har lyst til at bidrage aktivt og ansvarsbevidst til at skabe et velfungerende og fleksibelt kirketjenerteam, der udover dig består af en koordinerende kirketjener og to kirketjenere på henholdsvis 31 og 8 timer.

Du vil sammen med den koordinerende kirketjener og de øvrige kirketjenere samarbejde med dem, der står for sognets forskellige aktiviteter og arrangementer, herunder menighedsråd, præster, øvrige ansatte og eksterne samarbejdspartnere, samt med frivillige. Det er derfor vigtigt, at du har særdeles gode evner for samarbejde og trives med en hverdag, hvor opgaverne løses i tæt dialog med andre. Den koordinerende kirketjener står for den daglige arbejdsfordeling i kirketjenerteamet, og din nærmeste foresatte er den daglige leder.

Som kirketjener skal du være indstillet på skiftende arbejdstider, og du skal påregne både aftenarbejde og arbejde på søn- og helligdage. Kirketjenerne supplerer hinanden og afløser hinanden under ferie og fridage.

Dine kerneopgaver er følgende:

  • Rengøring og vedligeholdelse af kirker, sognegård og Kapellet, herunder udenomsarealer

  • Kirketjeneste – forberedelse og deltagelse i gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer

  • Klargøring, opstilling af borde og stole, betjening af foldedøre, opsyn og oprydning i forbindelse med arrangementer, møder, konfirmandundervisning m.m.

  • Tilsyn med teknik og installationer (varmeanlæg, klokker, lydanlæg, AV-udstyr m.m.)

  • Bidrage til planlægningen af arbejdet sammen med den koordinerende kirketjener

Vi forventer, at du:

  • Er venlig, imødekommende og rummelig over for sognets mange brugere og besøgende

  • Har en god fysik og trives med et arbejde, der indebærer løft, flytning og praktiske opgaver

  • Er fokuseret og præcis i udførelsen af arbejdet, har ordenssans og blik for de æstetiske detaljer

  • Er mødestabil og kan overholde møde- og tjenestetider

  • Forstår at tilrettelægge og prioritere opgaverne i forhold til de aktiviteter, der foregår

  • Er psykisk robust og kan bevare ro og overblik, selv når det brænder på

 Vor Frue Sogn har ca. 20.000 indbyggere, hvoraf over 79 % er medlemmer af folkekirken. Der er 9 fastansatte i sognet samt et professionelt kantori. Der er 4 sognepræster, 1 tilknyttet præst for grønlændere i DK og et valgt menighedsråd på 15, der sætter rammerne for det kirkelige arbejde.

Vi har 3 kirker, der alle ligger i samme bygningskompleks: Vor Frue Kirke, Skt. Nikolai Kryptkirke og Klosterkirken. Dertil kommer en stor sognegård med gårdrum og en helt ny bygning, Kapellet – Vor Frue Kirke på Godsbanen, der åbner i efteråret 2026.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales inden for intervallet 322.597 kr. – 406.234 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør

årligt 33.018 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.391,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Der er tre måneders prøvetid, og der indhentes straffe- og børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Birgitte Aarestrup på telefonnummer 2917 9245 / mail bna@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail 8115fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 14. september 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 39.

Som en del af ansættelsesproceduren indhentes referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Vor Frue Kirke og præsteembede ved Vor Frue Sogns Menighedsråd, Vestergade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fdd1ce76-8454-4619-9b7c-6b35ac454171

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler