BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen) på Aarhus Universitets Sundhedsviden-skabelige fakultet, Health, søger en uddannet tandklinikassistent pr. 1. februar 2024, primært tilknyttet Fællesklinikken, idet vi får flere tandlægestuderende på klinikken. Stillingen er tidsubegrænset, og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i de uger, hvor Tandlægeskolens klinikker har åbent. Man har fri i klinikkernes lukkeperioder, som er juli, august, uge 42, juleferien og påsken. Da der udbetales løn alle årets 12 måneder, svarer lønudbetalingen til et ugentligt timeantal på 32,59 (lønbrøk).
Som klinikassistent på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Om Fællesklinikken
Fællesklinikken består af 2 undervisningsklinikker med 23 klinikstole på 2. sal og op til 39 klinikstole på 3. sal, samt 4 ENDO-klinikker og 2 behandlingsklinikker. Patientbehandlingerne udføres af de tandlægestuderende i et tæt samarbejde med de tandlæger, som er Fællesklinikkens kliniske undervisere. Klinikassistenterne er sammen med de kliniske undervisere tilknyttet grupper af studerende. Enkelte behandlinger udføres af tandlæger.
Dine arbejdsopgaver
Som tandklinikassistent vil du i samarbejde med den kliniske underviser hjælpe, støtte og vejlede de studerende, så vi sammen opnår den bedst mulige undervisning og patientbehandling i et godt arbejdsmiljø.
Herudover vil dine opgaver bestå i:
- At håndtere instrumenter som behandles på klinikken inden de kommer i vores sterilcentral.
- At vejlede og undervise de studerende i hygiejne, daglig rengøring af behandlingsenheder og andet klinisk relateret arbejde
- Evt. at assistere tandlæger ved patientbehandlinger
Du refererer til Oversygeplejerske Helle Leegård.
Dine kompetencer
Du er uddannet tandklinikassistent og har bred erfaring inden for faget.
Du har lyst til at videregive din faglige viden og være med til at uddanne fremtidens tandlæger.
Vi lægger vægt på, at du er engageret, arbejder selvstændigt, har et godt overblik, er ansvarsbevidst og punktlig samt at du har gode samarbejdsevner.
Som person er du positiv, og du værdsætter en dynamisk hverdag, hvor du er fleksibel i forhold til de forskellige arbejdsopgaver på klinikken. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.
Du har en imødekommende tilgang og en god pædagogisk indsigt.
Vi tilbyder et introduktionsforløb, så du bliver klædt godt på til opgaverne. Du får en spændende og anderledes arbejdsdag med ansvar, gode kolleger og god stemning. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi gør meget ud af at sparre med hinanden faggrupperne i mellem, og du får derfor mulighed for at udvikle dig fagligt i et spændende miljø.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Leegård tlf. 2899 2077.
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 7. december 2023 fra kl. 12:30.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938507