BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til en alsidig, moderne tandlægeklinik beliggende midt i Århus C, søges en klinikassistent, som vil få mulighed for at arbejde både ved stolen og i receptionen. Du skal kunne hjælpe til med assistance ved tandlægestolen, hvor vi udfører alle former for behandling. Der laves en del kirurgi på klinikken, og der vil være mulighed for at assistere ved eksempelvis indsættelse af implantater. Vi bruger journalsystemet Dentalsuite, så kendskab til dette vil være en fordel.
Vi ønsker en person, som er positiv og fleksibel. Desuden er det vigtigt, at du kan arbejde effektivt og roligt på klinikken, samt at du kan agere professionelt og imødekommende i receptionen.
Vi kan tilbyde en spændende stilling i et godt arbejdsmiljø, hvor der er god mulighed for at udvikle sig som en del af et dynamisk team, og hvor alle samarbejder på tværs af faggrupper. Vi lægger stor vægt på høj faglighed og på at være en god arbejdsplads for alle medarbejdere.
Det er ikke et ultimativt krav at du er uddannet klinikassistent, men erfaring med omgang med patienter er en fordel.
Vi tilbyder løn efter anciennitet og kvalifikationer, og stillingens timetal kan aftales individuelt. Dog forestiller vi os mellem30-37 timer.
Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af vores velfungerende team, så send en ansøgning til:
info@tandlaegerne-klostergade.dk
eller:
Tandlægerne Klostergade
Klostergade 56
8000 Århus C
Att.: Tina Wilson
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tandlægerne Klostergade I/S, Klostergade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950316