Klinisk tandtekniker til undervisning af klinisk tandteknikerstuderende

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik, på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet Health, søger en klinisk tandtekniker til en underviserstilling på klinikken og laboratoriet med tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling på 3 dage om ugen (22,2 timer pr. uge).

Som klinisk tandtekniker på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som underviser på uddannelsen til professionsbachelor i Klinisk Tandteknik er dine primære opgaver planlægning og udførelse af den kliniske og laboratorietekniske undervisning på uddannelsen, herunder undervisning af klinisk tandteknikerstuderende i fremstilling, indsættelse og kontrol af alle typer aftagelig protetik.

Den 3½-årige uddannelse professionsbachelor i Klinisk Tandteknik er helt ny (start 2023), og vi er i disse år sammen med instituttets øvrige uddannelser i gang med at implementere en ny studieordning. Du vil skulle bidrage til dette i samarbejde med de øvrige undervisere på uddannelsen. Det vil være som ansvarlig for et kursus og i samarbejde med erhvervet om praktikpladser.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Undervisning i laboratoriet og klinikken af høj kvalitet, herunder udvikling af undervisningen
  • Afholdelse af seminarundervisning
  • Planlægning og afholdelse af prøver og eksamener
  • Samarbejde med vores praktikkoordinator om uddannelsens eksterne praktik


Dine kompetencer

Du er uddannet klinisk tandtekniker med dansk autorisation og du har bred erfaring fra praksis. Du har en høj faglighed, både indenfor det kliniske og laboratorietekniske, og du er stærk i det digitale workflow. Måske har du undervisningserfaring, og det kan også være fra frivilligt arbejde – det vigtigste er, at du har lyst til at undervise. Din tilgang til både kolleger og studerende er anerkendende, og du besidder stærke kommunikationsevner.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende, fleksibel og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, og du har et godt overblik. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag, og at du kan lide at arbejde med unge mennesker.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på telefon +45 2126 4232.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
 


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante faglige organisation.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960082

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet