BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet: Børnehuset, Knasten og Mariendal er en del af LANGENÆS dagtilbud, der består af 7 afdelinger; fire 0-6 års afdelinger, heraf en naturbørnehave Mariendal beliggende ved Ajstrup Strand og 3 vuggestue afdelinger.
Børnehuset, Knasten og Mariendal er en 0-6 års institution indeholdende en vuggestue med 26 børn, en specialafdeling med 10 børn og en naturbørnehave med 40 børn
Alle børn er på frokostordning og der skal derfor laves mad til ca. 70 børn dagligt, hvoraf de 40 børn, der skal i naturbørnehaven skal have deres mad pakket og klar til afgang kl. 8.30.
Herudover er de 26 vuggestuebørn på en ekstra betalt eftermiddagsordning, hvor de skal have serveret brød og frugt.
Stillingen indebærer årstidsbestemt produktion af mad fra bunden, der følger anbefalingerne fra fødevarestyrelsen. Børnehuset og Mariendal har guldmærket i økologi.
Herudover står køkkenlederen for opvask efter frokostmåltidet, varebestilling, ugentlige madplaner, rengøring af køkkenet, egenkontrol, økologiregnskab m.m.
Din profil: Faglig profil og kompetencer
- At du er uddannet indenfor kost og ernæring
- At du har en passion for økologisk klimavenlig mad og vil være med til at minimere spild
- At du med din mad kan inspirere børnene til at smage nye ting og har blik for det indbydende og pædagogiske måltid.
- At du kan skabe varierende og indbydende måltider, med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
- At du kan bestille varer gennem kommunens indkøbssystem true trade og arbejde inden for den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
- At du er mødestabil og kan bevare overblikket og arbejdsglæden i travle dage.
Derfor skal du vælge os: - En engageret, vidende og reflekterende personalegruppe der vægter et godt arbejdsmiljø.
- Et tæt samarbejde med de ansatte i huset, den pædagogiske leder og forældre.
- Et hus der vægter et godt og kreativt køkken og er nysgerrige på maden, sammensætningen og ønsker at medvirke til sunde madvaner for børnene.
- Et køkken, der er placeret centralt i huset og er omdrejningspunktet i hverdagen.
- Et køkken med professionelt udstyr som kipgryde, industriopvaskemaskine, stor røremaskine og rationelle ovne.
- Mulighed for sparring blandt dagtilbuddets øvrige køkkenledere og hvor der jævnligt afholdes fælles køkkenmøder.
Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelsen er en fast stilling. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere: Hvis det har din interesse og du er nysgerrig på mere eller vil komme på besøg, da ring til pædagogisk leder Dorte Grønkjær tlf. 40124561.
Ansøgning: Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest klokken 12.00 den 18. november 2022. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 28/8-2024 kl. 12 - samtaler afholdes torsdag den 29/8 -2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Langenæs Allé 27-29, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097234