Kolbøtten i Midtbyens Dagtilbud søger en pædagogisk leder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du med tillid og engagement stå i spidsen for at bygge videre på alt det gode, Kolbøtten står for? 
Er du god til at kommunikere og formidle vigtige budskaber i skrift og tale? 
Vil du være med til fortsat at udvikle fagligheden, bl.a. via NEST og stærkere læringsfællesskaber? Hvis ja – så læs videre 

Kolbøtten søger en synlig og tydelig leder af institutionens 15 medarbejdere. Stillingen er med fuld ledelsestid – med start den 01.11.23. Lederstillingen er i øjeblikket besat af en konstitueret leder, som har været ansat i Kolbøtten siden februar 2023. Den nuværende leder vil være et stærkt kort i den kommende ansættelsesproces.    
Kolbøtten er normeret til 26 vuggestuebørn og ca. 40 børnehavebørn, som er fordelt på fire stuer.  

Om dig
Du prioriterer at være fysisk til stede i huset, og du forstår at balancere din tid til faglig sparring og pædagogisk udvikling med hverdagens mange drifts- og administrative opgaver. 
Medarbejdergruppen er godt i gang med en udviklingsproces, blandt andet gennem et NEST-forløb og med udgangspunkt i Stærkere Læringsfællesskaber, gode læringsmiljøer og den nye arbejdstidsaftale.   
Det er vigtigt, at du går i spidsen for dette arbejde og forstår at sætte de overordnede rammer for arbejdet – og samtidig formår at uddelegere ansvarsområder til den enkelte medarbejder. 


Det har du særligt fokus på

  • Din opgave er at ’være til stede overalt’ – tæt på praksis, så du løbende sikrer opfølgning
  • Du sørger for at oversætte politikker og tiltag, så de giver mening for alle i huset
  • Du bruger din situationsfornemmelse og har øje for, hvornår du skal være konsulterende og/eller støttende
  • Du har fokus på fortsat at udvikle en stærk refleksions- og evalueringskultur ud fra Stærkere læringsfællesskaber og arbejdstidsaftalen
  • Du ser løsninger, tager ansvar og kaster dig ud i opgaverne. Du har mod til at prøve nye ting af sammen med personalet – og du finder ro i, at forandringer tager tid
  • Du er nysgerrig, respektfuld og engageret i mødet med børn, forældre og dine medarbejdere – og formår at krydre hverdagen med humor og godt humør   
      

Om os
Kolbøtten åbnede i 2017 og har siden 2018 holdt til i en nybygget institution i Thunøgade. 
Vi er en del af Midtbyens Dagtilbud, som består af 9 afdelinger i centrum af Aarhus.
Du bliver en del af et ambitiøst og engageret lederteam i Midtbyens Dagtilbud, der vil stå til rådighed og sparring.
Vi har et tæt samarbejde med Samsøgades Skole og det øvrige lokaldistrikt, og som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. 
Aarhus Kommunes dagtilbud har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering. 
Børn og Unge understøtter kontinuerligt kompetenceudvikling af både ledelse og medarbejdere.

 
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning 
Ansøgningsfrist er den 17.10.2023. 
Ansøgningen og bilag sendes via funktionen ’søg job'.

Kontakt os
Vi forventer, at du kontakter dagtilbudslederen, hvis du har interesse i stillingen:
Karin Faust Henriksen på 2920 4149 - kafu@aarhus.dk 
Du kan desuden læse mere om os på Kolbøtten (aarhus.dk) 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Thunøgade 11, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924157

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet