Kommunikationspraktikant til Borgmesterens Afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

KLAR PÅ EN UDFORDRING? GØR KEDELIG KOMMUNE-KOMMUNIKATION SPÆNDENDE HOS BORGMESTERENS AFDELING

Vil du afprøve dine interviewteknikker? Opsnuse dine egne historier og dele dem på Aarhus Kommunes interne og eksterne platforme? Udfolde dine retoriske evner og skrive taler? Eller måske kaste dig ud i rollen som filmproducer og tage billeder?

Så søg stillingen som kommunikationspraktikant hos os!

Hos os er der nemlig plads til, at du kan kaste dig ud i de arbejdsopgaver, der giver dig sommerfugle i maven! Vi kvitterer med vejledning, sparring og plads til at skabe dine egne projekter. 

Som praktikant hos os kommer dine arbejdsopgaver til at spænde bredt, og du får brug for alle dine kommunikations-værktøjer. Hvordan formidler vi bedst muligt, at Aarhus Kommune er i gang med den helt store grønne omstilling? Hvordan skal vi fortælle borgere, arbejdspladser og virksomheder, at Aarhus skal være en god by for alle? Dette er opgaver, der kan lande på dit bord. Derfor er det vigtigt, at du kan skrive skarpt og omsætte kompliceret stof til levende budskaber. 

“Jeg får lov til at arbejde sammen med en masse dygtige kollegaer, hvor der altid er tid til sparring og gode råd. Der bliver lyttet til, hvad jeg synes er spændende. Det giver mig mulighed for at prøve en masse forskellige arbejdsopgaver. Der er en god energi på kontoret, hvor vi hele tiden er opdateret på, hvad der sker i byen - ingen dage er ens.” Minna, praktikant, efteråret 2023.
 

DU KOMMER TIL AT: 

  • Drive Aarhus Kommunes eksterne kanaler som SoMe-manager.
  • Producere indhold til Aarhus Kommunes interne platforme. Det kan f.eks. være video, portrætter, nyheder, historier og artikler. 
  • Planlægge og gennemføre workshops, oplæg og andre interne events. 
  • Skrive taler til Borgmesteren i Aarhus.


HVEM ER DU?  

  • Du læser Journalistik, Kommunikation, Medie- eller Informationsvidenskab, eller lignende. 
  • Du er god til at skrive og kan formidle til forskellige medier og målgrupper.
  • Du er nysgerrig og har mod på at fotografere og producere video – gerne i en lækker grafisk indpakning. 
  • Du spiller ind med egne idéer og erfaringer. 
  • Du tør kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før.
     

SOM PRAKTIKANT HOS OS FÅR DU: 

  • Al den læring og sparring, du har brug for 
  • Stor indsigt i den kommunale verden. 
  • Erfaring med både intern og ekstern kommunikation. 
  • Udvidet dit faglige netværk. 
  • En plads på holdet og et skrivebord på rådhuset. 
  • Mulighed for løn, afhængig af uddannelse.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1/1 2024 - 1/7 2024.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

  • Praktikperiode: Forårssemestret 2024
  • Ansøgningsfrist: 22. oktober
  • Vi forventer at holde samtaler: 25 oktober 
  • Vedhæft en kopi af dit eksamensbevis. Har du spørgsmål til stillingen: Kontakt kommunikationskonsulent Maria Blæsbjerg: Bmamo@aarhus.dk / 29442117


Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920199

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet