Kommunikationspraktikant

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om Jobbet:

KLAR PÅ EN UDFORDRING? 
GØR KEDELIG KOMMUNE-KOMMUNIKATION SPÆNDENDE HOS BORGMESTERENS AFDELING

Vil du afprøve dine interviewteknikker? Opsnuse dine egne historier og dele dem på Aarhus Kommunes interne og eksterne platforme? Kaste dig ud i rollen som filmproducer og tage billeder? Eller måske udfolde dine retoriske evner og skrive taler til Borgmesteren? 

Så søg stillingen som kommunikationspraktikant hos os!

Hos os er der nemlig plads til, at du kan kaste dig ud i de arbejdsopgaver, der giver dig sommerfugle i maven! Vi kvitterer med vejledning, sparring og plads til at skabe dine egne projekter. 

Som praktikant hos os kommer dine arbejdsopgaver til at spænde bredt, og du får brug for alle dine kommunikations-værktøjer. Hvordan formidler vi bedst muligt, at Aarhus Kommune er i gang med den helt store grønne omstilling? Hvordan skal vi fortælle borgere, arbejdspladser og virksomheder, at Aarhus skal være en god by for alle? Dette er opgaver, der kan lande på dit bord. Derfor er det vigtigt, at du kan skrive skarpt og omsætte kompliceret stof til levende budskaber. 

”Der er en god energi på kontoret som gør, at jeg føler mig set og som en del af holdet. Der er et godt fællesskab, og der er plads til både uformelle og professionelle samtaler med dygtige og søde kollegaer. Her er plads til, at jeg kan lave lige præcis dét, jeg synes er spændende, og der bliver lyttet til mine ideer. Jeg får prøvet en masse forskellige arbejdsopgaver af, og har mange opgaver udenfor kontoret – ingen dage er ens.” – Lina Hoffmann, Kommunikationspraktikant forår 2024. 

Du kommer til at:

  • Drive og producere indhold til Aarhus Kommunes eksterne kanaler som SoMe-manager 
  • Producere indhold til Aarhus Kommunes interne platforme, fx. video, foto, portrætter, nyheder, historier og artikler 
  • Skrive taler til Aarhus' Borgmester 
  • Planlægge og gennemføre workshops, oplæg og andre interne events 

Hvem er du:

  • Du læser Kommunikation, Medie- eller Informationsvidenskab, eller lignende
  • Du er nysgerrig og har mod på at fotografere og producere video – gerne i en lækker grafisk indpakning
  • Du er god til at skrive og kan formidle til forskellige medier og målgrupper 
  • Du spiller ind med egne idéer og erfaringer  
  • Du tør kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før 

Som praktikant hos os får du:

  • Stor indsigt i den kommunale verden 
  • Erfaring med både intern og ekstern kommunikation 
  • Al den læring og sparring, du har brug for 
  • Udvidet dit faglige netværk 
  • En plads på holdet og et skrivebord på rådhuset med alt det udstyr, du har brug for
  • Mulighed for studentermedhjælperløn svarende til 7 timer/ uge
  • Og allervigtigst en hverdag fyldt med smil, uhøjtidelighed og gode kollegaer

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i 1. august 2024 - 31. januar 2025

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommunikationskonsulent Maria Blæsbjerg: Bmamo@aarhus.dk / 29442117 eller nuværende praktikant Lina Hoffmann: molih@aarhus.dk / 21374773

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Praktikperiode: Efterårssemesteret 2024 (6 måneder)

  • Forventet opstart den 1. august 2024
  • Ansøgningsfrist: 17. marts
  • Vi forventer at holde samtaler 20. marts

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004136

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet