Konservatorassistent til kuratering og formidling af anatomisk studiesamling søges ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en konservatorassistent til Anatomisk Studiesamling pr. 1. august 2024. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling på 18 timer ugentligt.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Som konservatorassistent på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som konservatorassistent er dine primære opgaver, kuratering og formidling af den anatomiske studiesamling. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger. Vi forventer du kan arbejde selvstændigt og varetage følgende opgaver:

Styring af den anatomiske studiesamling, herunder katalogisering, dokumentation, vedligeholdelse og organisering af samlingens præparater, modeller og udstillinger. Vi forventer desuden, at du har forståelse for det praktiske arbejde med blanding og udskiftning af væsker i anatomiske præparater samt udarbejdelse og opdatering af protokoller anvendt hertil. Du vil derudover indgå i den praktiske undervisning af instituttets studerende i studiesamlingens præparater og yde løbende assistance med sikring af sammenhæng mellem studiesamlingen og instituttets øvrige anatomiske undervisningsmateriale.

Du refererer til sektionsleder for Sektion for Oral Økologi David Kraft, samt fagligt til lektor Henrik Løvschall.

Dine kompetencer

Du har en relevant akademisk baggrund inden for det anatomiske fagområde og praktisk erfaring med ovennævnte opgaver.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder David Kraft tlf.: +45 4063 1030

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem skatteministeriet og relevant faglig organisation.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (18-18 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053605

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet