Koordinator for undervisnings- og eksamensplanlægning på sundhedsuddannelser

dato

Trives du godt i en omskiftelig hverdag, hvor du sammen med dine mange dygtige kolleger arbejder med kompliceret planlægning af undervisning og eksamen? Er du glad for at arbejde i nye og komplekse systemer? Og vil du gerne samarbejde med nogle spændende kliniske fagmiljøer, og levere en god service til dem ved hjælp af effektiv systemunderstøttelse og løbende procesoptimering af vores opgaver og daglige drift? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvem er vi?

I HE Studier understøtter vi de gode studieforløb for alle vores studerende på Health. Det gør vi gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse. Vi er en afdeling præget af høj faglighed, fleksibilitet og stor nysgerrighed, og vi har et godt og tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet. I Health Studier er vi 35 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og -medhjælpere, og du kan hos os se frem til en arbejdsdag kendetegnet ved højt tempo, godt humør, gode kollegaer og udfordrende opgaver, som du i høj grad selv er med til at præge og udvikle. 

Hvem er du?

Du kan lide at arbejde med komplicerede driftsopgaver, både selve opgaveløsningen men også udviklingen heraf, så vi løbende bliver dygtigere og arbejder smartere. Du bliver motiveret af at levere nogle gode eksamens- og skemaløsninger til vores brugere, der tæller både studerende, vores undervisere og dine nære kolleger.

Du trives med en koordinerende rolle, hvor du i første omgang vil blive ansvarlig for eksamens- og undervisningsplanlægning på primært medicin og odontologi, to af vores kliniske uddannelser. I denne rolle kommer du til at facilitere dialogmøder med bla. undervisere om den kommende planlægningsrunde og indgå i drøftelser om nye måder at planlægge undervisning og klinik på. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver.

Du er systematisk og analytisk og elsker regler og struktur, og du er god til at have det store overblik – også i vores perioder med spidsbelastning. Du er dygtig til systemer og får dig hurtigt sat ind i nye funktioner, og så er du optaget af, hvordan vi kan optimere vores processer og arbejdsgange bedst muligt med brugernes behov for øje. Du synes det bliver en spændende udfordring, at vi skal udskifte flere essentielle systemer de kommende år, bla. vores studieadministrative system

Du er nysgerrig, du er god til at opbygge netværk og skabe relationer, og du deltager gerne i arbejdsgrupper og tværfagligt samarbejde efter behov.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Planlægning af undervisning og eksamen på primært medicinuddannelsen og odontologiuddannelsen, hvor du vil blive tovholder på udvalgte driftsopgaver
  • Udviklingsopgaver, fx videreudvikling af planlægningsprocesser og deltagelse i arbejdsgrupper med henblik på procesoptimering
  • Bearbejde data med henblik på at levere fælles eksamensplaner fra hele Health Studier til vores fælles eksamenstilsyn og indgå i dialog med eksamenstilsynet herom
  • Udarbejde procesbeskrivelser og metodevejledninger og formidle videndelingen heraf i afdelingen
  • Mødefacilitering med fagmiljøer og andre samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af mindre sagsfremstillinger og beslutningsoplæg til møder


Din profil

  • Du har en relevant uddannelse med dig
  • Du har solid erfaring med kompliceret undervisningsplanlægning og eksamensadministration på kliniske uddannelser
  • Du har erfaring med drift og udvikling af arbejdsprocesser i offentlig sammenhæng.
  • Du trives med mange driftsopgaver og et stort ansvar, ligesom du aktivt byder dig til, når der er brug for hjælp andre steder i afdelingen
  • Du har øje for, lyst til og evne for at udvikle vores drift og procesbeskrivelser, og du er ikke bange for at udfordre eksisterende arbejdsgange
  • Du bringer din uddannelsesmæssige baggrund i spil i din evne til at kommunikere og samarbejde
  • Du evner at formidle komplicerede problemstillinger og du forstår at sætte dig i brugerens sted – både hvad angår de studerende og vores fagmiljø.
  • Du holder styr på frister, regelgrundlag og studieordninger og lægger stor vægt på at kunne hjælpe og yde en god service overfor vores brugere
Vi tilbyder flekstid, mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen, gode kolleger og udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at præge og udvikle.

Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, Aarhus C.
Se yderligere information om Health på: http://health.au.dk/

Yderligere oplysninger

Stillingen er en fast stilling.

Stillingen er på 37 timer/uge. 

Stillingen er placeret i afdelingen for Undervisnings- og Eksamensplanlægning.

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest muligt herefter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Karoline Nygaard Engsig-Karup, kek@au.dk, tlf. 2986 9059.

Samtaler forventes afholdt i uge 51.
 



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant gældende overenskomst. 


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157471

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet