Koordinator til kommunikation og produktion i teaterverdenen - ledig stilling indenfor kultur og scenekunst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du berettiget til en løntilskudsstilling og virksomhedspraktik igennem din A-kasse?

Er du uddannet inden for kommunikation eller digital markedsføring, og har du interesse for kultur og scenekunst og et godt øje for koordinering og produktion? 

Hvis ja, så kunne det være dig, vi står og mangler i vores administration. Vi søger en kollega, der kan bidrage med hjælp til produktionskoordinatoren i forbindelse med gæstespil, afvikling af forestillinger og overblik over igangværende projekter, og i kommunikationsafdelingen med content til Teaterhuset Filurens forskellige kanaler, herunder både tekstopgaver til SoMe og visuelt arbejde med foto og film, og opdateringer i billetsystem og på vores hjemmeside. 

Derudover vil stillingen også indeholde andre opgaver på teatret, såsom forberedelser til premiere, klargøring til forestillinger og andre forefaldende ad hoc opgaver i det administrative team. 

Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til/erfaring med Meta Business, videoredigering og billedbehandling. Generel erfaring med kommunikationsarbejde og interesse for kulturformidling er et plus, men nyuddannede har lige så gode muligheder for at komme i betragtning. 

Vi er en virksomhed med plads til pludselige indfald og rykker hurtigt på gode ideer, hvilket også betyder, at der ofte er mange bolde i luften - også dem, du kaster. 

Vi forventer, at:
… du hurtigt selv går i gang med opgaver, selvfølgelig efter instruktion.
… du er god til at holde tungen lige i munden på travle dage. 
… du har gåpåmod og er en ja-hat. 
… du kan se dig selv være en del af et fællesskab, der løfter i flok. 


Om os:

Teaterhuset Filuren er: Et Lille Storbyteater, Kulturskole for teater og dans, SGK-talentprogram og udbyder af teaterpædagogiske forløb “I Skolen”.

Teatret co-/producerer hver sæson to professionelle børne- og ungdomsforestillinger og præsenterer både danske og internationale gæstespil. Kulturskolen har ca. 700 elever og I Skolen gennemfører årligt mere end 80 dramapædagogiske workshops ude på Aarhus’ skoler samt i forbindelse med egne forestillinger på teatret. Vi har derfor mange kontaktflader til forskellige målgrupper. 

Ansættelsesforhold:

Stillingen er forventeligt 32 timer pr. uge og er til besættelse til november 2024 efter aftale. Kan du komme i virksomhedspraktik, vil en sådan kunne påbegyndes primo oktober.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn og religion til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist er mandag 9. sep. 2024 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt 16./17. sep. 2024.

CV med foto samt motiveret ansøgning på ca. en A4 side (vi modtager også gerne en kombination af ultrakort tekst og video-ansøgning via wetransfer) sendes til: teater(@)filuren.dk  - skriv ”ANSØGNING LØNTILSKUD” i emnefeltet. For yderligere information om stillingen, kontakt Charlotte Bruun på cbb@filuren.dk // tlf. 5126 4166

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Teaterhuset Filuren, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098910

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet