BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling på 30 timer om ugen er ledig ved Skt. Johannes Kirke i Aarhus Domprovsti fra 1. maj 2024.
Stillingen omfatter ikke tjeneste i kirken. Du skal have flair for kirkebogsføring, administration og kommunikation.
Sankt Johannes Sogn er et bysogn med 12.300 indbyggere. Vi har et aktivt kirkeliv og mange forskelligartede tilbud/aktiviteter i kirke og sognegård. Menighedsrådet består af 14 valgte og 4 fødte medlemmer, dertil en del frivillige knyttet til sognegården. Se mere på www.sktjohannes.dk.
DINE HOVEDOPGAVER ER:
KORDEGNEFUNKTIONEN
- Personregistrering i samarbejde med de øvrige kordegne og den kirkebogsførende sognepræst
- Betjening af kirkekontoret sammen med de øvrige kordegne og servicering af borgere i kontorets åbningstid
- Samarbejde om og koordinering af daglige opgaver herunder kalenderstyring
- Forefaldende administrative opgaver.
FRIVILLIGEKOORDINATORFUNKTIONEN
- Rekruttere og fastholde frivillige
- Sparre med frivillige og løbende matche dem med de relevante arbejdsopgaver.
KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERFUNKTIONEN
- Vedligeholde kirkens hjemmeside
- Udarbejde nyhedsbreve og en pjece eller eventuelt et kirkeblad med oversigt over kirkens kalender
- Dække kirkens aktiviteter på de sociale medier
- Udføre lettere grafisk arbejde.
VI FORVENTER:
AT DU FAGLIGT
- er uddannet kordegn eller snarest erhverver denne uddannelse
- har erfaring med kommunikationsopgaver
- er vant til at koordinere og prioritere opgaver
- er skarp i skrift og tale
- er en dygtig og effektiv administrator.
AT DU SOM PERSON
- har lyst til at arbejde med folkevalgte, frivillige og ansatte
- kan få noget fra hånden og er ansvarsbevidst
- kan motivere og samarbejde
- er struktureret og omhyggelig
- kan bevare overblikket i en travl hverdag uden at miste sansen for detaljer
- vil udføre dit arbejde loyalt over for folkekirkens værdigrundlag
- er udadvendt, imødekommende og trives med en stor kontaktflade.
VI TILBYDER:
- en arbejdsplads med ansvarsfulde og engagerede medarbejdere
- et godt samarbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok
- tæt samarbejde med kollegaer og folkevalgte
- lejlighedsvis deltagelse i aftenmøder og sen arbejdstid om torsdagen.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelse sker ved Sankt Johannes menighedsråd, og det primære arbejdssted vil være Johannesgården.
Der ansættes i henhold til CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirkemusiker og sognemedhjælper samt det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 288.669 – 357.038 kr. Fikspunktet er 303.862 kr. svarende til en fuldtidsstilling. Til stillingen hører et overenskomstmæssigt tillæg på 869 kr. årligt. Alle beløb er oplyst i nutidskroner og udbetales med 30/37. Der ydes pensionsbidrag på 18%.
Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Menighedsrådet er indstillet på at forhandle en løn, der modsvarer stillingens krav og ansøgers kvalifikationer.
Der er tre måneders prøvetid. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børneattest.
ANSØGNINGEN
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til menighedsrådets kontaktperson Kate Hornbek på telefon: 2175 4465 eller til formand Lone Weiling telefon: 5121 1320.
Kort ansøgning med relevante bilag sendes som en sammenhængende fil via Jobindex på dette link: https://www.jobindex.dk/c?t=e2243387&ctx=w&u=21821888&source=jobtext
Ansøgningsfrist: fredag den 8. marts 2024 kl. 12.00.
Der planlægges at afholde samtaler med udvalgte ansøgere onsdag den 13. marts og torsdag den 14. marts 2024.
Ansøgere der inviteres til samtale, må være indstillet på at der indhentes referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Skt. Johannes Sogns Menighedsråd, Skt.Johannes Alle, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990495