BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en kostfaglig eneansvarlig der går op i, at mad skal laves fra bunden og være økologisk.
Der skal dagligt laves mad til 56 vuggestuebørn - morgenmad, frokost og eftermiddagsmad, og der skal bages brød dagligt. Vi har et veludstyret køkken, der er husets samlingssted. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, og at alle føler sig som en ansvarlig del af hverdagen i vuggestuen.
Det er i de første år af menneskers liv, at gode madvaner dannes, derfor er det betydningsfuldt, at den køkkenansatte brænder for at lave indbydende, årstidsbestemt og børnevenligt mad til børn i alderen 0-3 år, der følger anbefalingerne fra fødevarestyrelsen.
Jobbet indebærer også en del praktisk arbejde som du skal være indstillet på. Det er bl.a. opvask efter måltider og madlavning, varebestilling, madplaner, rengøring af køkken osv.
Stillingen er på 32 timer ugentligt og arbejdstiden vil ca. ligge fra 7.30-14/13.30
Din profil:
Vi forventer at du:
Er uddannet indenfor området
Brænder for dit fag og har lyst til at være en del af hverdagen i vuggestuen
Har lyst til at samarbejde med pædagoger og medhjælpere
Har lyst til at indgå i et samarbejde med andre kostfaglige i dagtilbuddet
Har interesse for økologi. Vuggestuen har guldmærket
Har lyst til at lave mad fra bunden
Kan sikre at maden lever op til de officielle kostråd
Kan navigere i en travl hverdag. Maden skal f.eks. være klar senest kl. 10.30
Kan udarbejde fagligt korrekte madplaner, der er målrettet børns behov
Kan sikre at økonomien i køkkenet anvendes så rationelt og optimalt som muligt
Har omfattende viden om hygiejne og er i stand til at udføre egenkontrol
Kan medvirke til, at vuggestuen har fokus på kostens betydning for sundhed og forebyggelse
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og hvor vi vægter måltidet højt. Der er 56 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 17 voksne. Vuggestuen er beliggende på skønne Frederiksbjerg i Aarhus. Vi har et godt samarbejde både i huset og på tværs i dagtilbuddet. Der er andre køkkenansatte at sparre med i de andre afdelinger i dagtilbuddet, og der bliver afholdt køkkenmøder. Du vil blive en del af et hus med en stærk kultur og et velfungerende samarbejde blandt både personale og forældre. Du vil skulle overtage køkkenet efter Jytte, der nu skal på pension efter 35 år i vuggestuen. For at få den bedste start, er der mulighed for at begynde i køkkenet den sidste uge i august, hvor der vil være tid og ro til overlevering og erfaringsdeling med Jytte.
Du skal være opmærksom på, at der ikke er mulighed for at parkere ved vuggestuen, da Læssøesgade ligger i en parkeringszone med betalingsparkering.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er en fast stilling på 32 timer. Mødetiderne vil ca. være fra 7.30-14 og om fredagen fra 7.30-13.30, men med mulighed for selv at have indflydelse. Du skal kunne tiltræde 01.09.24, eventuelt 26.08.24 hvis muligt for overlevering. Der afholdes samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lea Rasmussen på 23701980
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30. juni 2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Læssøesgade 22, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068383