Kreativ og kvalitetsbevidst køkkenfaglært

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Aarhus Midt ligger der 13 Folkehuse, hvor vi lige nu udvikler både på indhold og rammer. Vi laver mad fra bunden, hvor årstiderne, økologi og bæredygtighed er helt naturlige elementer i menuplanlægningen.

Caféerne er centrale samlingspunkter i Folkehuset, hvor det gode måltid, og dét at spise sammen med andre understøtter vores vision om, at etablere og styrke fællesskaber.

Caféens primære opgave er at skabe spændende og velsmagende madtilbud til caféens gæster, og være med til at understøtte fællesskaber i et aktivt folkehus. Derudover står caféen for at skabe gode madoplevelser til særlige arrangementer (foredrag, fællesspisninger, koncerter mm.).

Arbejdstiden vil være ca. kl. 7.00 – 14.00, med enkelte aften -eller weekend arrangementer i løbet af året, men det kan ændre sig i takt med at vi udvikler caféerne i Aarhus Midt.

De daglige arbejdsopgaver består i at sørge for, at:

  • Der er dejlig sund og varierende mad til frokost, brød, kager og desserter
  • Der er en indbydende menuplan, som dagligt og til arrangementer lokker kunder i caféen
  • At udvise godt værtskab

Om jobbet:
I caféen på Møllestien forventer vi, at du sætter dit præg på udviklingen – vi vil nemlig gerne udfordres på ”plejer” i forhold til menuer, åbningstider, selvbetjeningsløsninger, den grønne omstilling og samarbejde med frivillige, selvom der også er en økonomi der begrænser. 

Køkkenet som bliver din kommende arbejdsplads, er stort, lyst og moderne indrettet – så her er plads til store armbevægelser.

I Midt har vi 10 caféer, så du bliver en del af et stærkt netværk, som mødes jævnligt, og du vil jævnligt indgå i tværgående projekter i hele distriktet.

Din profil:
Som vores nye medarbejder skal du være dygtig til at lave mad og du skal brænde for at skabe gode madoplevelser. Du er formentlig uddannet ernæringsassistent, cater eller kok – eller også har du en anden kostfaglig baggrund. 

Udover at være en dygtig fagperson, der hurtigt kan overskue nye opgaver, er du tillidsvækkende og i besiddelse af et godt humør, der gør, at du er vellidt blandt både borgere og kollegaer.

Samtidig formår du at fastholde fokus på opgaven og på at være tydelig, når situationen kræver det. Du skal naturligvis også trives med at arbejde og samarbejde med kompetente og dygtige kollegaer. 

Som vores nye kollega skal du altså score højt på følgende parametre:

  • Faglighed og lave dejlig mad til hverdag og fest
  • Kommunikation, service, selvstændigt arbejde og samarbejde med kolleger, frivillige mm.
  • Fleksibilitet og positiv tilgang til opgaver, kolleger og borgere
  • Bevare overblikket i en travl hverdag

Du skal kort sagt være lidt af en blæksprutte, der motiveres af, at du sammen med din kollegaer får en nøglerolle, når vi skal skabe de gode madoplevelser, der gør en forskel for gæsterne i vores Folkehus. 

Derfor skal du vælge os:
Caféen på Folkehuset Møllestien er en af de ti caféer i distrikt Midt som hører under Sundhed og Forebyggelse. Vi er meget optaget af, at caféerne er et samlingssted, hvor alle føler sig velkomne, og at vi i folkehusene arbejder sammen om ensomhedsforebyggelse og fællesskaber.

Din nærmeste leder vil være leder af folkehusene Jakob Bavnshøj.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juni 2024

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer pr. uge

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Café koordinator Lene Collin på telefon 29209776, mail lcl@aarhus.dk eller leder Jakob Bavnshøj, tlf. 22634129, mail javb@aarhus.dk

 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den  20. april 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24. april 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grønnegade 10, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026920

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet