Laborant eller bioanalytiker søges til epitelbiologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en laborant/ bioanalytiker til epitelbiologi pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Institut for Biomedicin prioriterer diversitet og godt arbejdsmiljø, da det er en forudsætning for banebrydende forskning. I et diverst og internationalt forskningsmiljø søger dedikerede medarbejdere ny viden inden for biomedicinske forskningsområder som infektion og inflammation, membraner, neurovidenskab og personlig medicin. Institut for Biomedicin leverer forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet og har blandt andet ansvaret for en stor del af medicinuddannelsen. Cirka 500 medarbejdere fra hele verden er ansat på instituttet, som huser moderne laboratorie-, core- og dyrestaldsfaciliteter. Engelsk er det foretrukne sprog i både laboratoriet, til møder og ved seminarer. Institut for Biomedicin har fokus på innovation, entreprenørskab og samarbejde med erhvervslivet, og adskillige forskere fra instituttet har etableret virksomheder, der udvikler nye lægemidler på et professionelt fundament af videnskabelig grundforskning. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som laborant/ bioanalytiker er dine primære opgaver at foretage forskellige analyser af celler, væv og forsøgsdyr. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger på afdelingen.

Opgaverne kan omfatte arbejde med avl og behandling af forsøgsdyr (mus) i samarbejde med forskerne, håndtering af frisk udtaget væv, mikroskopi, immunoblotting, cellekultur, immunfarvning, genotypning ved PCR samt oplæring af studerende. Der vil desuden være opgaver inden for indkøb inkl. afregning samt en opgave i at varetage det daglige overblik over laboratoriet i samarbejde med gruppens medlemmer.

Du refererer til lektor Helle H Damkier og professor Jeppe Prætorius

Dine kompetencer

En baggrund inden for biomedicinsk forskning eller lignende vil være at foretrække. Det vil ses som en fordel, hvis du i forvejen har erfaring med en eller flere af opgaverne. Det forventes at ansøger enten har deltaget eller vil gennemføre dyreforsøgskursus.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver engelsk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Helle H Damkier +45 2685 0277, eller professor Jeppe Prætorius +45 5192 0576.

Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Wilhelm Meyers Allé 3, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler primo januar 2024. Du vil muligvis modtage en case i forbindelse med samtalerne.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), eller CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-Fællesoverenskomst).

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Wilhelm Meyers Allé 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet