Laborantpraktikant til afdeling for Retskemi.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Retsmedicin, Afdeling for Retskemi på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en laborantpraktikant pr. 1. februar 2024. Stillingen er 37 timer/ uge.

Afdeling for Retskemi er et drifts- og udviklingslaboratorium, der primært udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Justitsministeriet. Arbejdet omfatter undersøgelse af humanbiologisk materiale, pulver, tabletter, plantemateriale og væsker for indhold af blandt andet lægemidler, misbrugsstoffer og dopingmidler. Det er endvidere afdelingens opgave at udfærdige erklæringer til retsligt brug, fortolke analyseresultater og afgive sagkyndige vurderinger/udtalelser til retsvæsenet inden for afdelingens opgaveområder. Afdeling for Retskemi er akkrediteret af DANAK efter laboratoriestandarden ISO 17025.

Dine arbejdsopgaver

Som laborantpraktikant er dine primære opgaver at deltage i det daglige analysearbejde, hvor du har et tæt samspil med kompetente kolleger.
Dine opgaver vil primært bestå af:

  • lave prøveforberedelse (fastfase og væske/væskeekstraktion, proteinfældning, fortynding)
  • sætte analyseserier op på fx HS-GC-FID, GC-MS, UPLC-QTOF og UPLC-MS/MS
  • foretage resultatbehandling i instrumentsoftware og LIMS
  • afhjælpe analytiske problemstillinger i samarbejde med laboranter og kemikere
  • Fremstille og kontrollere standarder og kontroller.
  • Kontrol og udvejning af pipetter.
Der vil være mulighed for at fordybe sig i et specielt område i forbindelse med afgangsprojektet.

Dine kompetencer

Vi kræver, at du kan fremvise en ren straffeattest, har bestået laborantskolens eksamener.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du taler og skriver dansk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Eva Lysdahl,  tlf.: +45 8716 7575.

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 100, 8200 Aarhus N, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler uge 36.
 


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Finansministeriet og HK/Staten for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere og fællesaftalen mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Statsområdet (OAO-S-overenskomsten).


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=3086bf1d-f10a-4ddc-9c3a-040040dcb48b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864457

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet