Læreruddannelsen Aarhus søger pædagogiske ledere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Læreruddannelsen Aarhus søger to fagligt dygtige og dynamiske pædagogiske ledere, som skal indgå i udviklingen og driften af læreruddannelsen. 

Dette skal ske i et tæt samspil med uddannelseslederen, de øvrige pædagogiske ledere, medarbejderne og de studerende.

Læreruddannelsen Aarhus har ca. 140 fastansatte undervisere og 1700 studerende. Læreruddannelsen Aarhus er præget af et aktivt studiemiljø og et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling. Det gør læreruddannelsen til en både givende og krævende arbejdsplads med mange meningsfulde, men også komplekse ledelsesmæssige opgaver. Aktuelt er vi i fuld gang med at realisere Læreruddannelsen 2023. Dette vil have vores fulde fokus de kommende år. 

Vi søger to pædagogiske ledere, som til sammen

·       har viden om og visioner for skole og læreruddannelse

·       har viden og interesse for at arbejde med uddannelsesledelse

·       har ledelseserfaring fra organisationer med stor kompleksitet

·       har viden om forskning og udvikling inden for uddannelse og professionsdidaktik

·       har gode kommunikations- og samarbejdskompetencer

·       har viden om, erfaring med og mod på pædagogisk ledelse tæt på medarbejderen og på distancen

·       har erfaring med planlægning og administration

·       kan lede såvel nedad, til siden som opad.

 Personligt værdsætter du

·       at være i klar dialog med dem du er leder for, og dem som du leder sammen med

·       at være en del af et team af mellemledere, hvor ansvarsområderne er sammenflettede, og vi alle er

        afhængige af hinanden for at lykkes

·       at dele både det, som går godt og det som er vanskeligt

·       både de rolige og de hektiske dage

·       både kontinuitet og forandring.

Den pædagogiske leders rolle og rammer

De pædagogiske ledere refererer til uddannelseslederen. Som pædagogisk leder har du ansvar for personaleledelsen af en gruppe undervisere i faggrupper, herunder deres faglige og pædagogiske udvikling i tæt samarbejde med uddannelseslederen.

Du vil indgå i læreruddannelsens samlede ledelse, der pt. består af 5 pædagogiske ledere og en uddannelsesleder. Derudover vil du sammen med pædagogiske ledere og uddannelsesledere fra alle fire læreruddannelser i VIA indgå i et ledelsesteam med de øvrige ledelser af læreruddannelsen i VIA i tilrettelæggelse af tværgående og fælles indsatser for hele læreruddannelsen i VIA.

Personaleledelse og arbejdstilrettelæggelse er en af hjørnestenene i arbejdet for de pædagogiske ledere. Du tager herudover del i løsningen af en række andre ledelsesmæssige opgaver og har tværgående ansvar for nogle af disse.

I den endelige fordeling af de tværgående opgaver i ledelsen vil vi tage hensyn til dine interesser og kompetencer.

Ledelsesteamet har samlet ansvar for følgende opgaver, som vi forventer, du kan se dig selv i flere af:

  • Studieledelse på de fire årgange
  • Sikring af medarbejdernes faglige udvikling
  • Administration, økonomi og jura som fx budget, regnskab, studieordning og arbejdsmiljø
  • Forskning og udvikling, herunder fx igangværende projekter som Playful learning og udvikling af teknologiforståelse
  • Internationalisering

Vi tilbyder

Vi tilbyder to lederstillinger, hvor du som kommende kollega vil indgå i et aktivt, professionelt og nysgerrigt ledelsesteam.  I stillingen vil du være med til at sætte dit aftryk på læreruddannelsen og derigennem udviklingen af en stærk faglig identitet hos de kommende lærere.

Det praktiske

For yderligere information om stillingen kan man kontakte uddannelsesleder Morten Holck Jørgensen på telefon 87553010 eller pr. e-mail: morj@via.dk 

Tiltrædelse: 1. april 2024 eller hurtigst muligt derefter

Deadline for ansøgning er den 31. januar 2024

Vi forventer at gennemføre samtaler den 7. februar og den 23. februar 2024. Mellem de to samtaler vil der være et testforløb for de kandidater, der går videre fra første samtale. Ved anden samtale deltager uddannelsesdekan Elsebeth Jensen.


Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område​​​​​.
Stillingen er uden højeste arbejdstid.
Hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.


Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968558

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet