Læreruddannelsen i Aarhus søger 1 lektor/adjunkt til at varetage undervisningen i matematik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et matematikfagligt og didaktisk stærkt miljø, der uddanner kommende matematiklærere?

Har du lyst til at sætte dit præg på læreruddannelsen og være med til at skabe morgendagens matematiklærere, så send en ansøgning til læreruddannelsen i Aarhus. 

VIA Læreruddannelsen i Aarhus har nemlig 1 ledig fast stilling ledig som lektor/adjunkt i matematik til besættelse fra 1. marts 2024. 

Vi søger en underviser, der har brænder for at undervise i matematik og udvikling af undervisning. I 2023 gik vi i gang med en helt ny læreruddannelse i Danmark (LU23). En læreruddannelse som har været flere år undervejs. I denne styrkes fagene, praktikken udvides og integreres bedre i uddannelsen, og der bliver både mere undervisning og mere feedback til de studerende.  

Vi er allerede i fuld gang med at realisere hensigterne i LU23, men vi får brug for dig, som har lyst til at bidrage og være en del af dette vigtige arbejde, hvor særligt samarbejdet med uddannelsesskolerne er styrket i den integrerede praktik. 
 

Dine opgaver bliver varetagelse af:

  • Undervisnings- og vejledningsopgaver inden for faget matematik efter begge bekendtgørelser for Læreruddannelsen LU13 og LU23
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger i læreruddannelsen og uddannelseslærere på uddannelsesskolerne
  • Udviklende samarbejde med studerende om relevante uddannelseselementer
  • Efter-videreuddannelsesopgaver i relation til skolens opgaver
  • Forsknings-og udviklingsopgaver inden for matematikdidaktik og læreruddannelsesdidaktik. 

Vi forventer, at du har:

  • en stærk matematikfaglig profil og en relevant master-, kandidat-, eller ph.d. 
  • teoretiske og praktiske forudsætninger, der retter sig mod matematikundervisningen i skolen 
  • lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, studerende, elever og eksterne parter
  • erfaring med og/eller interesse for forsknings- og udviklingsarbejde inden for uddannelse og matematikdidaktik
  • interesse for at bidrage til det faglige og kollegiale vidensmiljø i matematikfaggruppen, i uddannelsen samt i forsknings- og udviklingsprogrammer fx i forskningsprogram for matematik- og naturfagsdidaktik

Derudover er du en relevant kandidat, hvis du har viden om og interesse for et eller flere af følgende områder: 

  • digitale lære- og hjælpemidler
  • elever i matematikvanskeligheder
  • alsidige undervisningsformer i matematik


Vi tilbyder

Et engageret og fagligt stimulerende kollegialt fællesskab med mulighed for faglig sparring og mentorforløb. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor du vil blive del af en faggruppe, som udover udvikling af undervisning i læreruddannelsen har fokus på at udvikle faget i tilknytning til praksis. Gruppen varetager en række forsknings-og udviklingsopgaver både internt og eksternt. 

Læreruddannelsen i Aarhus har ca. 130 fastansatte undervisere og 1700 studerende og er præget af et aktivt studiemiljø og et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling.

Vi vil gerne have en sjov hverdag, men vi mener ikke, vi er her for sjov – tværtimod bruger både studerende og undervisere hver dag på at skabe det lærerfaglige grundlag for en skole, som eleverne kan gå ind i fyldt med nysgerrighed og ud af med rank ryg. 

Ansættelse 

  • Dit primære ansættelsessted vil være VIA Læreruddannelsen i Aarhus, men opgaver på andre af VIA’s lokationer kan forekomme. Det en betingelse, at du har kørekort og bil til rådighed.
  • Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
    Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

    Link til stillingsstrukturen:
    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
    Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
     

Er du interesseret? 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte pædagogisk leder Nadia Mansour nama@via.dk telefon 87553401

Har ovenstående din interesse skal du sende din ansøgning, så vi har den senest torsdag den 11/1 2024 kl.12.00
Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt mandag den 22/1 2024.
 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk


Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963060

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet