Langenæsstien 6As Vuggestue, søger en uddannet pædagog til en vuggestuegruppe.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Langenæsstien 6As Vuggestue, søger en uddannet pædagog til en vuggestuegruppe, stillingen er en fast stilling på 35 timer og med tiltrædelse 1. september 2023. Du bliver kolleger med to pædagoger og tre medhjælpere til en herlig børneflok på 24 vuggestuebørn.

Langenæsstien 6A er en del af LANGENÆS dagtilbud, der består af 10 afdelinger; fire 0-6 års afdelinger, tre vuggestue afdelinger og en naturbørnehaver beliggende i Mariendal ved Ajstrup Strand.

Langenæsstien 6A arbejdet særligt med vores børnemiljøer. Vi arbejder med læring, dannelse, udvikling.

Langenæsstien 6A arbejder bredt med bæredygtighed både i forhold til indkøb, minimering af spild og i forhold til det sociale samspil forstået således, at vi i samspillet mellem børn og voksne i afdelingen, har et særligt fokus på metoderne fra Øget Trivsel For Alle, som udspringer af De utrolige år

Ved ansættelse i vores dagtilbud modtager man viden og læring om principperne for Øget Trivsel For Alle fra personale der har gennemført uddannelse som Gruppeleder for Dina skolen/Øget Trivsel For Alle.

Vi er en integreret institution og arbejde med en helt hus-tanke, hvor vi hjælper hinanden, sparre med hinanden og støtter op om hinanden. Vores fokus i hverdagen er at skabe udviklende børnemiljøer, hvor børn trives og udvikles. Samtidig har vi fokus på at bevare det gode samarbejde og kollegaskab der allerede eksisterer.

Vi arbejder målrettet med natur og udeliv og har blandt andet etableret et naturcenter med reptiler og krybdyr i en af vores afdelingerne. Vi starter vores dage på legepladsen kl. 07:30 da vi det er vores erfaring, at det giver børnene en god start på dagen, og det er en god måde at imødekomme de forskellige pædagogiske behov ved henholdsvis vuggestue- og børnehavebørn.  

Ligeledes er vi et hus med mange muligheder, da vi har teaterrum, krea værksted med lerovn, træværksted, sal med plads til fysisk udfoldelse, børnebibliotek m.m. Hertil kommer et uderum med bålhus og en legeplads der inspirerer til leg og bevægelse.

Din profil:
Vi forventer at du har interesse i vuggestuealderen, at du kan planlægge og strukturere en dag og har nogle gode aktiviteter til børn i vuggestuealderen. 

Du skal være tændt på opgaven, og kan omsætte afdelingernes pædagogiske tanker og visioner til handling. Du kan reflektere over pædagogisk praksis og sætte pædagogikken på dagsordenen (legens betydning for børnene og det gode læringsmiljø) og forbinde teori og praksis. Du har lyst til at diskutere pædagogiske perspektiver og teorier med dine kolleger.

Vi søger en faglige nysgerrig og reflekterende kollega, der er vedholdende, handlekraftig og som er motiveret og har passion for arbejdet. 

Vi søger en kollega, der kan arbejde struktureret og målrettet, som tør eksperimentere, prøve nye pædagogiske veje i forhold til inkluderende fællesskaber og forældreinddragelse, særlig ved vores sårbare og udsatte børn.

Vi søger en kollega, der er tydelige i pædagogikken og kan tage ledelse af den, som del af det fælles faglige ansvar. 

Vi søger en kollega, der evner den gode anerkendende, inddragende og nysgerrige kommunikation i forhold til både børn, forældre og personale.

Du  behøver ikke at have lang faglig erfaring bag dig, men du skal brænde for opgaven og ville være med til at skabe spændende læringsmiljøer for vores børn.

Forældresamarbejdet:

Vi ved at et tæt samarbejde mellem forældrene og pædagogen er afgørende i forhold til barnets udviklingsmuligheder. Vi bestræber os på at være imødekommende og nysgerrige, idet vi mener at lige præcis sådan en tilgang danner grundlaget for et ligeværdigt samarbejde mellem forældrene og personalet.

Vi har en mangfoldig forældregruppe, med flere forskellige nationaliteter, der ligeledes fordrer kommunikation på mange platforme. Vi arbejder i et udvidet forældresamarbejde, hvor vi også arbejder med hjemmebesøg som en mulig vej i samarbejdet med forældrene.

Derfor skal du vælge os:
Vi er vilde med udelivet, naturen og mulighederne i uderummet, derfor skal du som pædagog have lyst til at være ude i al salgs vejr fra morgen til eftermiddag. Du skal være med til at vise naturens muligheder for børn, personale og forældre.

Udearealerne er omdrejningspunktet for børnemiljøet og skal derfor være foranderlig og skal kunne følge børnenes spor og optagethed, det kræver personale der går foran og er rollemodeller og kan være tydelige i ord og handling.

Vi er en nysgerrig, vidende og reflekterende personalegruppe, der tilsammen tæller 14 kolleger, hver med stærke faglige kompetencer. Vi har også et løbende rul af studerende i huset. Du vil derfor have mulighed for at virke som vejleder, hvis det er noget du ønsker fremadrettet. Vi kan lide at samarbejde og være hinandens opbakning og forudsætninger for et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 35

Du skal kunne tiltræde den 1. september 2023 eller snarest herefter.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Camilla Rajczyk-Jørgensen, Pædagogisk leder Langenæsstien 6B og Langenæsstien 6A. Hvis det har din interesse og du er nysgerrig på mere, eller ønsker en rundvisning er du velkommen til at kontakte Camilla Rajczyk-Jørgensen på tlf. 2338 0724.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er torsdag den 6 august 2023. Der afholdes samtaler i løbet af uge 33 .


 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Langenæsstien 6 A, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/langenaesstien-6as-vuggestue-soger-en-uddannet-paedagog-til-en-vuggestuegruppe/qqiggp/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874993

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet