Ledelseskonsulent til understøttelse af personale- og HR-området

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en ledelseskonsulent til Institutsekretariatet pr. 1. april 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Som ledelseskonsulent på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr overalt på instituttet. Vi uddanner størstedelen af det orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på 3 overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af institutsekretariatet på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, som består af 16 engagerede kolleger, der samarbejder om at yde administrativ støtte til instituttets personale og institutledelsen. Institutsekretariatet favner derfor over mange kompetencer og arbejder med et bredt spektrum af administrative opgaver.

Som ledelseskonsulent skal du understøtte og rådgive institutledelsen i forbindelse med den daglige ledelse af instituttet og i samarbejdet med andre institutter og fakultetet.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Understøtte institutledelsen inden for HR med særligt fokus på ansættelsesområdet
  • Fungere som sparringspartner for institutledelsen, herunder bistå med udarbejdelse af strategiske beslutningsoplæg og opfølgning på beslutninger
  • Koordinere og udvikle samarbejdet med relevante administrative enheder på Aarhus Universitet
  • Sekretariatsbetjening af instituttets tværgående ledergruppe
  • Sekretariatsbetjening af instituttets arbejdsmiljøudvalg
Du refererer til institutsekretariatslederen.

Indholdet i stillingerne kan ændre sig over tid, da vi arbejder i en organisation i forandring, og løbende tilpasser vores opgaver til ændringer i omgivelserne. Du vil derfor også få mulighed for at præge og udvikle dine arbejdsopgaver.

Dine kompetencer

Du har en relevant akademisk uddannelse og har flere års erfaring med offentlig administration, gerne fra uddannelses- eller sundhedssektoren. Du er en dygtig formidler med stærke kommunikative kompetencer på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt, og i din opgaveløsning er du fortrolig med anvendelse af it. Da stillingens opgavefokus i udpræget grad vedrører HR-opgaver vil erfaring inden for særligt ansættelsesområdet være en klar fordel.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du trives med en bred kontaktflade, såvel inden for institut, fakultet, og universitet som helhed, samt relevante samarbejdspartnere. I sekretariatet har vi en uformel og positiv omgangstone, og vi vægter socialt samvær højt. 

Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutsekretariatsleder Jan Ulrik Rasmussen tlf.: +45 2624 0680.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Samtaler forventes afholdt d. 8. februar, og eventuel 2. samtale d. 15. februar.                


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante faglige organisation

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973271

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet