Ledende teamleder søges til pre-award team på Aarhus Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dedikeret teamleder til Forskningsstøtteenhedens pre-award team. Teamlederen vil have både ledelses- og driftsmæssige opgaver.

Aarhus Universitet er et toneangivende universitet, der samarbejder med omverdenen om at lave excellent forskning og løse samfundsmæssige udfordringer. Forskningsstøtteenheden (herefter FSE) understøtter forskermiljøer på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital samt på regionens andre hospitaler med at hjemtage finansiering til strategisk vigtige forskningsprojekter.

Teamet

FSE består af 29 medarbejdere, heraf 15 fundingrådgivere i vores pre-award team. Ud over erfaring med forskningsfinansiering forventes vores kommende teamleder at kunne udøve tryghedsskabende ledelse samt sparring på højt fagligt niveau.

Universitetets forskningsstøtte er under omorganisering, og pre-award teamets opgaveportefølje ændres i løbet af 2024 til rådgivning om ansøgninger til Horizon Europe samt andre udvalgte fonde og virkemidler. I din rolle som teamlederskal du samarbejde med fundingrådgiverne og funktionschefen om at sikre tydelige rammer og et konstruktivt samarbejde med forskere, fakulteter og regionens hospitaler.

Din rolle

Dine vigtigste opgaver som teamleder bliver, at:

  • være personaleleder for fundingrådgiverne, herunder at give faglig sparring og understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel
  • holde overblik over teamets opgaver
  • sikre udførelse af professionel ansøgningsrådgivning inden for de givne rammer og ressourcerrepræsentere FSE i relevante sammenhænge
  • bidrage til videndeling på tværs af FSE samt til vore interessenter
  • koordinere, prioritere og tilrettelægge opgaver i samarbejde med fundingrådgiverne og funktionschefen.
Ud over din teamlederrolle bliver du en del af pre-awardteamet, da omkring 30% af din arbejdstid skal bruges på ansøgningsrådgivning.

Vi forventer, at du:
  • har gennemslagskraft samtidig med at du er nærværende, imødekommende og empatisk i din ledelse
  • kan koordinere, videndele og samarbejde på tværs af fagområder, fakulteter og regionshospitaler
  • har relevant faglig erfaring inden for forskningsfinansiering
  • har erfaring med planlægning, prioritering og fordeling af arbejdsopgaver og processer for et stort team
  • kan bevare ro og overblik, når hverdagen bliver travl og hektisk
  • taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau
  • bidrager til sammenhold og trivsel
  • understøtter og sikrer driften og udviklingen af FSE kerneydelser inden for pre-award
Erfaring med kombinationen af personaleledelse og rådgivning af forskere vil blive vægtet positivt.

Vi tilbyder

Det daglige arbejde i FSE er præget af høj grad af frihed under ansvar. Vores arbejdsplads er internationalt orienteret, omgangstonen er uformel, og kulturen er præget af åbenhed, respekt og humor.

Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal, 8000 Aarhus C.

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling. Aflønning sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Under ansættelsen vil du referere til funktionschefen i Forskningsstøtteenheden.

Forventet tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest herefter.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er d. 5. juni 2024. Samtaler (første runde) afholdes i uge 24.

Yderligere oplysninger

Se mere på https://medarbejdere.au.dk/administration/administration/au-forskning

Oplysninger fås hos leder af Forskningsstøtteenheden Christina Dahl, tel. 9352 2275 eller chridahl@au.dk.  
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050528

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet