BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at etablere og sætte dit præg på Kløvedal et helt nyt midlertidigt ungebotilbud (§107), hvor unge med autismespektrumforstyrrelse og psykiatrisk komorbiditet mellem 17 og 30 år kan restituere og finde fællesskaber, inden de drager videre mod egen bolig.
Har du lyst til at være med til at udvikle og implementere forløbsmodeller og sikre et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesfokus for de unge? Så er du måske den nye eventyr-leder vi søger.
Vi søger en leder, der er frisk på et eventyr hos os i etableringen af et nyt botilbud. Den nye leder for Kløvedal skal have et stærkt fagligt perspektiv, samt et drifts- og udviklingsorienteret mindset. Som leder vil du være med til at skabe rammerne for at unge med komplekse udfordringer i Aarhus Kommune får det rigtige tilbud – hvor vi sammen målrettet arbejder for, at de kan tage det næste skridt mod egen bolig, job og uddannelse. Det vil du gøre samtidig med, at du arbejder med at skabe et trygt bo- og arbejdsmiljø for beboere og medarbejdere.
Du skal turde være med til at skabe noget nyt og udvikle vigtige indsatser for unge. Vi søger en leder med lidt eventyrer i blodet, som tør tage det første af mange skridt sammen med et stærkt fællesskab i Unge, Job og Uddannelse. For ikke alle der vandrer, er fortabte; nogen vil bare gerne prøve nye veje.
Om Kløvedal
Kløvedal forventes at starte op i starten af 2024 og vil give støtte efter servicelovens §107 til borgere i aldersgruppen 17 til 30 år med ASF-diagnose og psykiatrisk komorbiditet.
Fælles for de unge på Kløvedal er, at de har vanskeligt ved at etablere og fastholde en stabil hverdag, og at de i høj grad er udfordret af en komorbiditet. Deres primære udfordringer er deres følelsesmæssige trivsel, samt udfordringer i forhold til det sociale samspil.
Tilbuddet er det første af sin slags i Aarhus Kommune og er et led i udviklingen af et helt nyt speciale, hvor faglige tilgange fra handikap og psykiatriområdet – og måske nye metoder – udvikles, så borgerne tilbydes helhedsorienterede og fleksible indsatser alt efter deres udfordringer og behov. Den faglige metodeudvikling tager udgangspunkt i en stærk ressource- og recoveryorienteret tilgang samt det metodiske grundlag fra Åben dialog, LA2, KRAP og ADL.
På Kløvedal vil fællesskabet foregå i husets centrale køkken alrum og de grønne dale i haven. De unge vil bo i en af de 14 lejligheder med eget køkken og bad. I en af boligerne vil der blive etableret korttidsplads med mulighed for et kortere ophold ift. afklaring og stabilisering.
Vi er godt i gang med ansøgningsprocessen hos Socialtilsynet og istandsættelse af Kløvedal. Vi drømmer om at åbne tilbuddet omkring februar-marts 2024. Nogle af dine første opgaver vil være at ansætte medarbejdere og være primær ansvarlig i kvalitetsinterviewet med Socialtilsynet - med god støtte selvfølgelig. De første år vil Kløvedal arbejde rammestyret.
Om jobbet
Lederen vil referere til chefen for det nyetablerede center for døgn og støtte.
Som leder af tilbuddet vil du bl.a. have følgende opgaver og ansvarsområder:
- Etablering, opstart og drift af tilbuddet (herunder Socialtilsynsprocessen, ansættelse af medarbejdere, indflytning af borgere og stabil drift)
- Personalemæssig ledelse af ca. 20 medarbejdere
- Sætte faglig retning og bedrive faglig ledelse, så tilbuddet markerer sig som en spydspids indenfor midlertidige botilbud til unge med autisme og psykiatrisk komorbiditet
- Prioritere og implementere nye metoder og tilgange til målgruppen, herunder et skærpet fokus på ressourceorienteret og mestringsfokuseret støtte med et særligt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus
- Kvalitetssikre daglig drift og skabe flow og progression for borgerne i tilbuddet gennem bl.a. udvikling og implementering af forløbsmodeller og løbende opfølgninger på indskrevne borgere i tæt samarbejde med Myndighed.
- Etablering og udvikling af tætte samarbejder med relevante parter i forvaltningen og med andre vigtige samarbejdspartnere såsom fx behandlingspsykiatrien.
Ledelse i det nye Ungecenter
I efteråret 2023 etableres et nyt ungecenter i Unge, Job og Uddannelse med det formål at styrke rammen omkring døgn- og botilbud målrettet unge – og dermed styrke udvikling og kvalitet af tilbud til ungemålgruppen. Det er en del af bevægelsen fra ”Døgn til dag” og spiller ind i visionen om, at alle unge med handicap og psykiske udfordringer skal leve selvstændige liv, samt bidrage til nedsat brug af eksterne botilbud til unge.
Dine kolleger vil primært være fra det nye center, som rummer døgntilbud og botilbud til unge mellem 15-30 år. Du vil især have et tæt samarbejde med lederne af SORAS bostøttetilbud, som giver bostøtte efter §85 til borgere over 18 med AFS-diagnose.
Derudover vil du have et tæt samarbejde med Ungecenteret Værkmestergade (Myndighed), uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Unge, Job og Uddannelse samt andre samarbejdspartnere i forvaltningen og regionen.
Din profil
Den ideelle kandidat har stærk ledererfaring og praksiserfaring indenfor målgruppen, samt viden om drift og etablering af nye tilbud. Du kan dokumentere viden, erfaring og resultater indenfor følgende ledelsesfagligheder:
- Faglig ledelse – du kan bedrive faglig ledelse tæt på. Du har en stærk faglighed og erfaring med etablering og drift af midlertidige botilbud (§107), enten fra autisme- eller psykiatriområdet og meget gerne begge. Erfaringer med borgere med komorbiditet og psykiatriske udfordringer er en fordel. Derudover har du en tydelig, tillidsbaseret, lydhør, inddragende og løsningsorienteret ledelsesstil og evner at skabe følgeskab.
- Forandringsledelse – du har energi til og står stærkt i forandringsprocesser og har erfaring med at drive faglige udviklingsprocesser for og med medarbejdere i et tværprofessionelt samarbejde. Du formår at lede en organisation i opstart, navigere i usikkerhed og sætte faglig retning for en ny personalegruppe
- Samarbejdsevner og kommunikation
- Du skal kunne indgå i parløb med lederne af SORAS og andre relevante interne samarbejdspartnere, såsom Myndighed og beskæftigelse i Unge job og uddannelse og forvaltningen mfl.
- Du har allerede gerne - eller skal hurtigt kunne - etablere tætte samarbejdsrelationer med behandlingspsykiatrien og andre relevante eksterne samarbejdspartnere
- Du skal have stærke relationelle kompetencer, så du understøtter opgaven med at sikre det bedste samarbejde med og omkring borgeren med medarbejdere, øvrige samarbejdspartnere og borgerens netværk.
Derudover skal du
- Trives i og se mulighederne i at arbejde i en politisk styret organisation
- Have økonomisk sans og interesse i at sikre stabil drift
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du vil være en del af en arbejdsplads med høj faglig stolthed, hvor der er fokus på at etablere sammenhængende indsatser med fokus på den enkelte borgers ressourcer og behov.
Du skal vælge os, hvis du vil have mulighed for at sætte dit eget præg, drive større forandringsprocesser og sætte nye faglige retninger og udvikle nyt metoder i et åbent og ambitiøst arbejdsfællesskab.
Du vil ikke stå alene og kan forvente fagligt velfunderet ledelsesunderstøttelse i forhold til opgaven. Decentralt vil du have et stærkt administrativt set-up, der har erfaring med at arbejde med tilbud til unge og derudover vil du have relevante konsulenter tilknyttet. Stabene i forvaltningen vil bidrage med support til kvalitet, tilsyn og faglig såvel som metodisk udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere
Nærmere information kan fås hos driftschef Janus Hans Hedemann på +45 2117 9984 eller konsulent og projektleder Maja Hjorth Just +45 4185 5340
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: torsdag d. 19. oktober 2023
Første samtale finder sted tirsdag 24. oktober og anden samtale bliver 30. oktober
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU) har ansvaret for de sociale-, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge i alderen 15-29 år samt boligsociale og kriminalitetsforebyggende indsatser. Driftsområdet består af fire, snart fem ungecentre og indeholder både myndighed og udførertilbud. Driftsområdet er en del af Magistraten for Sociale forhold og beskæftigelse.
Unge, Job og Uddannelse blev etableret i 2019 med det overordnede mål at samle ungeområde for at sikre gode overgange omkring det 18. år og bedre sammenhæng på tværs af uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser, hvorigennem Aarhus kommune løfter sit ansvar for Den Kommunale Ungeindsats (KUI).
Unge, Job og Uddannelse skal levere en sammenhængende indsats til de unge, der kan bane vejen til det gode ungeliv tættest muligt på det almene med egen bolig, job, uddannelse og positive fællesskaber. Det kræver såvel stærke faglige centre indenfor hver sit felt samt sammenhængskraft på tværs af driftsområdet.
Ungeområdet skal ligeledes være bannerfører for udviklingen af indsatser særligt målrettet unge og altid anlægge et unge perspektiv. Unge, Job og Uddannelse skal således via stærke faglige miljøer sikre drift og udvikling/tilpasning af indsatser, så de matcher de unges drømme, udfordringer og behov nu og i fremtiden
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916323