Lektor i sundhedspsykologi og klinisk sexologi søges til Aarhus Universitet

dato

Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en lektor i Sundhedspsykologi og Klinisk Sexologi pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er 50% og tidsbegrænset til 5 år.

Institut for Klinisk Medicin
Som lektor på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som lektor vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.


Dine arbejdsopgaver

Som lektor i Sundhedspsykologi med særligt fokus på Medicinsk kommunikation og Klinisk sexologi bidrager du væsentligt til udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede forskningsstrategi. Både individuelt og i samarbejde med andre bidrager du til udviklingen af instituttet igennem forskning af høj international kvalitet. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard. Du har gode samarbejdsevner og et bredt akademisk netværk, som du evner at sætte i spil i dit bidrag til udviklingen og profilering af Aarhus Universitet nationalt og internationalt.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Forskning af høj kvalitet herunder at publicere i velanskrevne tidsskrifter og formidle forskningen i faglige netværk
  • Undervisning og vejledning af bachelor- og kandidatstuderende og bidrage til udvikling af nye undervisningsaktiviteter i henhold til høj faglig og didaktisk standard
  • At bidrage til finansiering vha. eksterne forskningsmidler
  • Vejledning af ph.d.-studerende og bidrage til udvikling af fakultetets ph.d.-kurser
  • Involvering i bedømmelses- og udvalgsarbejde ved Aarhus Universitet
  • Formidling af din forskning til det omgivende samfund
  • Bidrage til udviklingen og profilering af Aarhus Universitet nationalt og internationalt

Specifikke opgaver på Institut for Klinisk Medicin:

Medicinsk kommunikation:
  • Medansvarlig for udvikling og afholdelse af kurser til undervisere i kommunikation på kandidatuddannelsen i medicin.
  • Udbyde supervision til studerende, der oplever faglige eller personlige udfordringer i forbindelse med kommunikationsundervisningen.
  • Udvikling og afholdelse af ph.d.-workshop for undervisere i kommunikation.
  • Deltage i planlægning og afvikling af OSCE-eksamination på 5. semester af kandidatuddannelsen i Medicin

Klinisk sexologi:
  • Planlægge, udvikle og gennemføre et læringsprogram for Klinisk sexologi som valgfag på kandidatniveau i Medicin
  • Deltage i planlægning og gennemførelse af eksamen i Klinisk sexologi

Du refererer til viceinstitutleder Anders Bonde Jensen.

Dine kompetencer

Du har dokumenterede forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer og har relevant klinisk og forskningsmæssig erfaring indenfor sundhedspsykologi, medicinsk kommunikation og klinisk sexologi.

Du har demonstreret evner til tage ansvar for udvikling af forskning og uddannelser samt at sikre et godt arbejdsmiljø. Du evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger samt andre samarbejdspartnere og du kan formidle den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt.

Du har erfaring med at tiltrække ekstern finansiering fra forskningsmidler og udviser engagement mht. samarbejde på institut-, fakultets- og universitetsniveau samt nationalt og evt. internationalt.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. Internationale ansøgere forventes at lære dansk inden for en aftalt tidsramme, og Aarhus Universitet formidler danskundervisning.

For at kunne blive bedømt kvalificeret som lektor, skal du opfylde disse faglige kriterier.

For at komme i betragtning til stillingen skal ansøger opfylde de formelle krav til videnskabelige ansættelser ved Aarhus Universitet og indsende alt relevant ansøgningsmateriale inden ansøgningsfristen. Ansøgninger, der er væsentligt mangelfulde, vil ikke indgå i den videre vurdering.

Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder, Anders Bonde Jensen tlf.: +45 20967615.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – lektor
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • De 5 publikationer, som er nævnt som de vigtigste i 'Skabelon til ansøger - lektor', skal medsendes
  • Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – lektor', kan også medsendes separat (valgfrit)
  • Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Søg stillingen

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul Jensens Boulevard, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d091801f-2737-41dc-a899-a5d06cdfc50c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet