En musikalsk rejse gennem vinterlandskabet
Lørdag den 14. december kl. 19:30 kan du opleve en unik koncert med mere end 80 af landets bedste unge stemmer. Sammen med strygekvartetten Who Killed Bambi og jazzpianisten Mads Bærentzen skabes der et musikalsk vinterlandskab fyldt med intense vokale klange og strygertoner.
Under ledelse af dirigenterne Malene Rigtrup og Birgitte Næslund Madsen, vil Maestra, SORA og Aarhus Pigekor føre publikum gennem julens velkendte sange og nye ukendte toner, der både favner traditionen og skaber ny musikalsk magi.
Eventyrlig julekoncert med Dorthe GerlachSøndag den 15. december kl. 16:00 er det tid til en eventyrlig julekoncert med Aarhus Jazz Orchestra, Dorthe Gerlach og Kor72. Tag hele familien med og oplev, hvordan Dorthe Gerlachs sødmefulde stemme smelter sammen med over 200 korsangere og et storslået bigband.
Koncerten byder på fortolkninger af både nye og gamle julesange samt sange fra Dorthe Gerlachs bagkatalog. Publikum kan forvente musikalske overraskelser og en særlig oplevelse fyldt med julehygge.
Julekoncert med Aarhus Jazz Orchestra er ved at blive en tradition i Musikhusets Store sal, hvor orkestret hvert år spiller julen ind i selskab med en ny solist. Det unikke møde mellem orkester, kor og Dorthe Gerlach kan derfor kun opleves denne ene gang.
Praktisk information
Lørdag den 14. december 2024
Tid: 19:30
Entré: 175-225 kr
Søndag den 15. december 2024
Tid: 16:00
Entré: 315-365 kr
Sted: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her