Metodestærk analytiker til Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Metodestærk analytiker til Bevismiddeltilsynet

Er du en stærk analytiker? Vil du bidrage til at styrke tilliden til de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden bruger i straffesager, og vil du være del af et ambitiøst og engageret tværfagligt hold? Så søg stillingen i Bevismiddeltilsynet.

Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) fører tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske bevismidler, som f.eks. fingeraftryk, DNA og teleoplysninger. Vi fører både tilsyn på eget initiativ (tematiske tilsyn) og tilsyn på baggrund af orienteringer fra politi og/eller anklagemyndighed (orienteringssager).

Du kan lse mere om Bevismiddeltilsynet i vores årsberetning, som du finder på vores hjemmeside.

Hvad er dine opgaver?

Som analytiker i Bevismiddeltilsynet vil du have en bred vifte af opgaver. Du vil udarbejde kvalitative og kvantitative undersøgelsesdesigns, samt indsamle og analysere data for at kunne foretage vurderinger af og udarbejde eventuelle anbefalinger til fremadrettet praksis hos politi og anklagemyndighed.

Mere konkret vil dine opgaver bestå i at lave observationsstudier af retsmøder, hvor tekniske beviser fremlægges af anklagere. Derudover vil du deltage i tilsynsbesøg hos politiet og anklagemyndigheden, hvor du bl.a. vil skulle gennemføre interviews af medarbejdere.

Du vil yderligere analysere og præsentere kvantitative data i forbindelse med straffesagsgennemgang, medieovervågning og spørgeskemaundersøgelser.

Du kommer herudover til at vurdere politiets og anklagemyndighedens afdækning og håndtering af (potentielle) fejl ud fra et metodisk perspektiv. Du vil bistå med at vurdere den potentielle fejls risiko og væsentlighed ved at indgå i dialog med myndighederne om deres afdækning og udarbejdelse af tiltag samt ved selv at indsamle og analysere data.

Vi fører tilsyn med en lang række forskellige tekniske beviser, hvorfor vi inddrager tekniske eksperter til at sikre den fornødne ekspertise i vores tilsyn. I samarbejdet med eksperter og forskere vil du identificere og gennemgå internationale standarder og litteratur om tekniske beviser. Du vil herudover også skulle samarbejde med andre relevante aktører.

Bevismiddeltilsynet er en nyere myndighed, og vi udvikler derfor løbende vores tilsynskoncept og metodiske tilgange. Du vil indgå i denne proces og derved have mulighed for at sætte dit eget præg på vores arbejde.

Der vil være en stor grad af skriftlighed i dine arbejdsopgaver, f.eks. i form af udarbejdeles af notater, indstillinger og tilsynsrapporter.

Hvem er du?

Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (f.eks. statskundskab, sociologi eller økonomi) og har en solid metodeværktøjskasse. Du har flere års erfaring fra et job i en offentlig myndighed, universitetet (evt. i form af en ph.d.-grad) eller en konsulentvirksomhed, hvor du har arbejdet selvstændigt med dataindsamling og analyser.

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • har stærke metodiske kompetencer, herunder erfaring med at indsamle og analysere kvalitative og kvantitative data
  • har gode relationelle kompetencer og kan samarbejde med eksterne aktører
  • har erfaring med selvstændig projektledelse og -styring
  • arbejder selvstændigt og har høj personlig og faglig integritet
  • er en skarp formidler, der kan skabe overblik over komplekse problemstillinger på skrift såvel som i tale
  • har holdånd og gerne vil være en del af et stærkt tværfagligt samarbejde
Hvem er i?

Bevismiddeltilsynet er en statslig uafhængig myndighed beliggende i hjertet af Aarhus.

Vi er en organisation under opbygning og har pt. ni fuldtidsansatte medarbejdere, som er samfundsvidenskabelige, juridiske og it-tekniske profiler med forskellige baggrunde fra bl.a. konsulentbranchen universitetsverdenen, Justitsministeriet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.

Du kommer således til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor vidensdeling og åbenhed er en naturlig og fast del af hverdagen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med stor vægt på kollegial sparring, hvor vi supplerer hinanden i opgaveløsningen. Vi har højt til loftet og et uhøjtideligt miljø med fleksible rammer.

Bevismiddeltilsynet er under samme ledelse som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden), og vi deler hus med hinanden. Du vil derfor også blive kollega med ca. 40 engagerede medarbejdere i Politiklagemyndigheden, som har baggrund som enten efterforsker, jurist eller administrativ medarbejder. Vi har hver vores fag- og arbejdsområde, men vægter det sociale sammenhold på tværs af myndighederne højt.

Vi arbejder i nyopførte og moderne lokaler på Frederiks Plads, hvor vi også har attraktive kantinefaciliteter og gåafstand til kollektiv transport.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 19. februar 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.

Stillingen søges elektronisk på www.bevismiddeltilsynet.dk/karriere/. CV, karakterudskrift og eventuelle referencer bedes vedlagt ansøgningen.

Vi vægter forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og afhængigt af erfaring og kvalifikationer med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Tiltrædelsestidspunkt er snarest muligt efter nærmere aftale.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til sekretariatschef Helle Bredal, der har telefonnummer 23 73 06 06 og mailadressen hbr@bevismiddeltilsynet.dk, eller til analytiker Jakob Majlund Holm, der har telefonnummer 23 73 06 02 og mailadressen jmh@bevismiddeltilsynet.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet, Frederiks Plads, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985067

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet