Microsoft Power Platform-konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aarhus Universitet oplever en stigende efterspørgsel og behov for at øge anvendelse af Microsoft Power Platformen til at digitalisere og automatisere. Vi ønsker at fremme ”Citizen Development” og en demokratisering af udviklingen på platformen. Vi søger en udadvendt og energisk medarbejder, der vil være med til at tage ansvar for, at brugerne får mest mulig hjælp til denne opgave, og som kan være med til at sikre, at udviklingen sker på en både sikker og forsvarlig måde.
 

Stillingen 

Som vores Microsoft Power Platform-konsulent vil du spille en central rolle i at understøtte vores brugere med at udnytte Power Platformen (især Power Apps og Power Automate). Din primære opgave vil være at tilbyde viden, ekspertise og support til brugere af platformen uden for IT-organisationen. Du får desuden en central rolle i forhold til at udarbejde og implementere politikker og standarder, der sikrer, at anvendelsen af Power-platformen overholder universitetets høje standarder for datahåndtering, sikkerhed og compliance. Du vil arbejde tæt sammen med både tekniske teams og forretningsbrugere for at sikre, at Power Platformen udnyttes til sit fulde potentiale – med fokus på skalerbare, sikre og effektive løsninger.
 

Ansvarsområder

  • Samarbejde med hele organisationen i forhold til at fremme integrationen af Power Platform i deres arbejdsprocesser og projekter. 

  • Tilbyde support og vejledning til brugere af Microsoft Power Platform, herunder at rådgive om datahåndtering, sikkerhedspraksisser, licenser og infrastruktur. 

  • Identificere og evaluere nye teknologier, herunder kunstig intelligens (AI) og machine learning, for deres potentiale i at forbedre anvendelsen af Power Platform. 

  • Facilitere workshops og træningssessioner for at øge kendskabet til Power Platformens muligheder og bedste praksisser. 

  • Identificere innovative løsninger udviklet af vores medarbejdere, som har potentiale til at blive skaleret og implementeret på tværs af organisationen 

  • Holde dig ajour med de seneste opdateringer og tendenser inden for Microsoft Power Platform og relaterede teknologier og sikre kommunikation af disse til brugerne af platformen. 

  • Udarbejde politikker og standarder for brugen af platformen.



Profil og kvalifikationer


Vi søger en medarbejder, der har lyst til at prøve kræfter med et fagligt område, der er nyt og under udvikling. Du vil få mulighed for at påvirke både stillingens indhold og måden, du løser dine opgaver på. Fordi du kommer til at have en bred kontaktflade og skal kunne navigere en kompleks organisation, er det vigtigt, at du er udadvendt og energisk, har stærke samarbejdsevner og lyst til at arbejde med mange forskellige interessenter. Du har sandsynligvis også en eller flere af nedenstående kompetencer – men du behøver ikke mestre dem alle. Vi skal nok give dig den støtte, sparring og uddannelse, der skal til, for at du kan lykkes i stillingen.
 

Vi lægger vægt på

  • Erfaring med for Microsoft Power Platform – især Power Apps og Power Automate. 

  • Stærke tekniske og analytiske færdigheder og evnen til at løse komplekse problemer 
effektivt. 

  • Fremragende kommunikationsevner og evnen til at formidle teknisk information på en 
forståelig måde. 

  • Erfaring med IT-arkitektur og design af IT-systemer og automatiseringsløsninger 

  • Erfaring med projektledelse og implementering af teknologiske løsninger på tværs af afdelinger. 

  • Forståelse for compliance-krav og best practise inden for datahåndtering og 
sikkerhed. 

  • Flair for teknologi og interesse for nye teknologier som fx AI 



 



Vi tilbyder

Du vil fungere som brobygger mellem IT-afdelingen, fakulteter og administrative enheder for at sikre, at Power-platformen bliver integreret og udnyttet optimalt i universitetets arbejdsprocesser og projekter. Du får således en meget bred kontaktflade i organisationen. I det daglige vil du blive en del af et nyoprettet team på 8 medarbejdere med ansvar for at forvalte og udbrede kendskabet til både Office 365 og Power Platformen.

Vi lægger stor vægt på faglig udvikling, videndeling og et stærkt kollegialt sammenhold. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt, og vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv. Du bliver desuden en del af AU IT - en IT-afdeling med omkring 140 medarbejdere, der leverer løsninger og services, der er afgørende for universitetets udvikling og drift. Vi værdsætter innovation, respekt, åbenhed og tillid i alt, hvad vi gør. 


Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund, med mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. 

 

Yderligere information om stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, kan kan du kontakte teamleder Johannes Wørts på tlf. 26244792 eller mail jcw@au.dk.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet