Musikvært til Leg på Plejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Foreningen Samværd søger nye musikværter til Leg på Plejehjem i Aarhus C og Viby J med opstart i januar 2024.

 

Til Leg på Plejehjem tilbringer tre generationer, babyer, forældre og plejehjemsbeboere, hver uge tid sammen med musik, rytmik, leg og samtale.

  • Babyerne kravler rundt og smiler til beboerne, forældrene og de andre børn. De oplever, at deres smil bliver gengældt med et smil, dikke-dikken eller et rasleæg, der trilles hen til dem.
  • Forældrene taler sammen og udveksler erfaringer med beboerne, og de ser deres børn trives og få en masse positiv opmærksomhed.
  • Plejehjembeboeren, der kan være udfordret ift. at tale eller bevæge sig, skråler pludselig med og kører armene rundt, når vi synger “Først den ene vej, og så den anden vej…”

 

Legestuerne varer to timer, og du er værten, der tager imod og byder indenfor samt faciliterer ca. 40 minutters rytmik til glæde for alle deltagende generationer ved brug af rekvisitter som rasleæg, tørklæder, sæbebobler m.m. Som musikvært binder du arrangementet sammen, sørger for en god stemning og muliggør møder på tværs af generationer.

 

Legestuerne er:

  • i Viby J hver torsdag kl. 10-12
  • i Aarhus C hver fredag kl. 10-12

 

Vi forventer, at du:

  • er musisk kvalificeret - fx er uddannet (eller studerende) musiker, musikterapeut, pædagog, fysioterapeut, ergoterapeut eller lærer, men vi vægter dine kompetencer højere end din uddannelsesbaggrund
  • er selvstændig og kan varetage planlægning og udførelse af legestuen
  • er åben og imødekommende som person og tager tingene med et smil
  • formår at skabe en god atmosfære og dialog i et rum med både helt små børn, forældre og ældre, og er nysgerrig på at møde mennesker i alle aldre
  • har kendskab til eller lyst til at lære lidt om livet på et plejehjem

Som musikvært bliver du en del af vores netværk med andre musikværter og medværter, hvor vi mødes halvårligt til sparring, erfarings- og vidensdeling.

 

Vi har i foreningen en projektgruppe, som vil hjælpe dig med at blive godt rustet til opgaven med både at kunne favne ældre, forældre og babyer.

 

Som vært bliver du ansat gennem FO-Aarhus med dertilhørende løn- og ansættelsesforhold. Du aflønnes for to timers Leg på Plejehjem ugentligt inkl. forberedelse.

 

Hvis du er interesseret i at blive musikvært, så kontakt projektleder Rasmus Holst Nielsen på tlf. 29396764 eller rh@foreningensamvaerd.dk, og oplys følgende:

  • Kvalifikationer og erfaringer
  • Hvilket kendskab har du til konceptet?

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du også velkommen til at hive fat i Rasmus.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 18. december

Opstart: Januar 2024

 

Vi glæder os til at møde dig!

 

De bedste hilsner,

Samværd

 

Læs mere om Leg på Plejehjem på vores hjemmeside

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (2-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Samværd, Sønder Allé, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet