Netværksadministrator søges til Aarhus Universitets dynamiske IT-infrastrukturteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du allerede arbejdet med netværksteknologier, så får du nu muligheden for at blive en del af det dygtige team, der sikrer, at Aarhus Universitet understøttes med de rette netværksservices.

Aarhus Universitet har en stor netværksinstallation til understøttelse af et væld af lokationer og behov for netværksforbindelser. Vi er i gang med at strukturere, standardisere og beskrive vores netværksservices, så vi kommer til at stå stærkt på banen i forhold til langt højere grad af automatisering og mulighed for at understøtte innovative teknologier. Dette gøres blandt andet via implementering af software defineret netværk henover de kommende år.

Det kan du nu blive en del af – og vi er Interesseret i at snakke med dig, der allerede har erfaring med at arbejde med netværksteknologier.


Om stillingen


Stillingen som netværksadministrator er organiseret i Infrastrukturteamet. Dit daglige virke vil være i teamet, i samarbejde med vores partnere på Aarhus Universitet og i samarbejde med vores eksterne leverandører.

Som Netværksadministrator kommer du til at arbejde med at udvikle, vedligeholde og drifte de services vi tilbyder Aarhus Universitet.

Du kommer til at indgå i den faggruppe der arbejder med alle elementer i vores netværksimplementering og samarbejder med kolleger fra andre fagområder.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikling, vedligehold og drift af eksisterende og fremtidige netværksservices
Teknologier, som vi arbejder med:
  • Sikkerhed (Next Generation Firewall og Firepower teknologier)
  • Routningsprotokoller (Overlay teknologier såsom BGP/MPLS/VXLAN)
  • Management systemer (ACI - Cisco Application Centric Infrastructure og DNA Center - Software defined Network i access-laget)
Vi afgør i fællesskab, hvilke teknologier der vil være dit primære fokusområde


Hvem er du?


Du har lyst til at arbejde med netværksteknologier, du er vild med at bringe din viden i spil og synes, det er rigtigt fedt at samarbejde med kolleger, partnere på Aarhus universitet  og leverandører.

Og så er det også vigtigt at du er/har:
  • God til at samarbejde og kan kommunikere med alle
  • Kundeorienteret og god til at sætte dig ind i universitetets behov
  • Målrettet og følger opgaver helt til dørs
  • Interesseret i at lære nyt og omsætte din viden til løsninger
  • Erfaring med netværksautomatisering, herunder scripting i It infrastruktur (Python, Ansible, Docker)



Hvem er AU IT?


AU IT er Aarhus Universitets IT-afdeling. Vi arbejder målrettet og dedikeret på at skabe effektive, sikre og brugervenlige digitale løsninger for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet. AU IT har 137 medarbejdere fordelt på to afdelinger. Den ledige stilling er i Infrastrukturteamet, som udgør en del af Driftsafdelingen.


Om Infrastrukturteamet


I Infrastrukturteamet har vi ansvaret for infrastrukturservices såsom DNS, DHCP, Radius, loadbalancering, backup, server-virtualisering, desktopvirtualisering og internetforbindelse.  Infrastrukturteamet er organiseret i en række arbejdsgrupper, der varetager de forskellige opgaver, og der er en udstrakt grad af samarbejde såvel internt som på tværs af arbejdsgrupperne.
 
Infrastrukturteamet i tal
  • 100 fysiske servere, som primært hoster vores virtualiseringsmiljøer
  • 2.000 virtuelle servere og 200 virtuelle desktops
  • 12.000 TB storage kapacitet, hvor 2.000TB bruges til virtualisering
  • 1.100 switche med 50.000 netværksporte fordelt i hele Danmark
  • 3.000 access points, der dagligt bruges af 25.000 brugere
  • 100.000 enheder besøger dagligt universitetets trådløse netværk
  • 60+ routere servicerer universitetets backbone og datacenter-net



Hvad kan vi tilbyde dig?


  • Du bliver en del af en stor IT-afdeling, der ønsker at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende
  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø
  • Gode muligheder for både faglig og personlig kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er plads til familien og privatlivet
  • Et afslappet miljø med en uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen
  • Vi lægger vægt på at give hinanden kvalificeret sparring
Læs mere om AU IT
Læs mere om Aarhus Universitet


Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa) afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

For yderligere oplysninger om stillingen
Kontakt Teamleder Henrik Badstue, henrikbadstue@au.dk, mobil 20306636.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet