BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Økonomi- & Administrationsansvarlig til det regionale spillested Radar
Er du skarp til økonomi og administration, og vil du gerne arbejde i et hyggeligt og pulserende miljø på et af Aarhus bedste spillesteder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en pålidelig og struktureret person, der vil være med til at udvikle Radar, og som kan se sig selv i en dagligdag, der præges af vores fokus på at præsentere et bredt publikum for musik fra vækstlaget, diverse nichegenrer og det upcoming miljø.
Du bliver en del af et team i en virksomhed med flad struktur, hvor vi hjælper hinanden med alt fra afvikling og praktik, til kontinuerligt at gentænke og udvikle på Radars profil.
______________
På Radar skal du sætte dine økonomiske og administrative kompetencer i spil i et kreativt miljø, hvor høj kvalitet og udvikling er nøgleord. Du bliver en del at et team på fem faste medarbejdere, og et stort hold af uundværlige frivillige, som sørger for, at Radar kan afholde i omegnen af 105 arrangementer om året. Alle på kontoret afvikler 2-3 koncerter om måneden, så du skal være indstillet på skæve arbejdstider og enkelte weekendvagter. Til gengæld får du første parket til et fantastisk musik- og kulturmiljø.
På Radar vil dine primære arbejdsopgaver være administrationen af honorar, indberetning og omsætning i forbindelse med vores koncerter. Desuden er der mere regelmæssige opgaver som husleje, budgetter, prognoser, momsindberetning og årsregnskaber. Du får en bred berøring med hele organisationen, og er ansvarlig for den daglige økonomi.
Vi tilbyder stor fleksibilitet, og du får i høj grad mulighed for at indrette dit arbejde, som det passer dig bedst.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:
- Hands on bogholderi, finansbogholderi, debitorbogholderi, kreditorbogholderi
- Perioderegnskaber, rapportering og forståelse af afvigelser
- Økonomisk sparring for hele organisationen
- Løn
- Momsangivelser
- Prognose og rapportering
- Budgettering og budgetopfølgning
- Likviditetsstyring
- Betalinger i bank
- Afstemninger
- Årsafslutning, heri kontakt til revisor, bank, SKAT
Vi håber desuden, at du som menneske er rummelig og imødekommende, da vi har berøring med mange forskellige personer både internt og eksternt. Derudover er villighed til involvering i Radars aktiviteter et stort plus.
Om Radar
Radar er et af Danmarks 18 regionale spillesteder. Vi præsenterer et bredt udbud af musik fra lokale, nationale og internationale artister. Vi har et særligt fokus på det nye, det eksperimenterende og det alternative. Vi interesserer os for krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter og eksperimenterer gerne med koncert- og præsentationsformater. Radar er et åbent, netværkende og interagerende spillested, hvor vi lægger stor vægt på at samarbejde med aktører i forskellige kunstmiljøer og inddragelse af eksterne koncert- og festivalarrangører.
Stillingen er på 32 timer ugentligt og aflønnes efter kvalifikationer.
Det vil være muligt at øge stillingen til 37 timer. De sidste 5 timer vil bestå af lignende opgaver, men ligger hos Frontløberne (www.frontloberne.dk). Frontløberne er en kulturforening der driver et projektstyret kulturhus med 2 fastansatte og 2 projektansatte. Opgaver tilrettelægges i samarbejde med Frontløbernes ledelse, som deler ansvaret for økonomistyringen af stedet. Radar og Frontløberne har gennem mange år haft et godt samarbejde, med et fælles fokus på at understøtte et sprudlende og mangfoldigt kulturliv i Aarhus. Dette er dog ikke et krav.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnicitet, seksualitet, religion, alder og køn. Vi forventer tiltrædelse 1. august 2024.
Ansøgningen udformes i et format, som du er fortroligt med og sendes sammen med et CV til job@radarlive.dk.
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024 kl. 12.00, og samtaler vil forgå 24 og 25 juni.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til spillestedsleder Ole G. Jørgensen Ole@radarlive.dk / Tlf. 50701671 (dagligt fra 10.00 til 16.00)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RADAR, Skovgaardsgade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048113