Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Fremstilling i grundlovsforhør i Retten i Aarhus
Østjyllands Politi fremstiller kl. 11.30 en 31-årig mand fra Møldrup ved Viborg i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Den 31-årige sigtes for overtrædelse af våbenloven. Anklager anmoder om lukkede døre.
**
Fremstilling i grundlovsforhør i Retten i Randers
Østjyllands Politi fremstillier kl. 13.30 en 29-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Den 29-årige sigtes for, sammen med en 35-årig mand, at have stukket en mand i hånden med en skruetrækker i søndags på en adresse i Randers. Anklageren vil anmode om lukkede døre.
**
Brand i biler på P-plads i Randers
Natten til torsdag kl. 01.09 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om, at der var brand i flere biler på en parkeringsplads i det nordvestlige Randers. Da patruljen ankom til stedet så de tre biler i brand, som brandvæsnet var i færd med at slukke. Den umiddelbare vurdering var, at branden var startet i den ene bil og derefter havde bredt sig til de andre, men den endelige brandårsag skal nu undersøges nærmere. Ingen kom til skade ved branden.
**
Tre unge røg hash i kælder
Onsdag kl. 18.47 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om, at tre unge mænd var brudt ind i en kælder på en adresse i Viby. Da patruljen ankom til stedet, blev de mødt af en kraftig hashlugt fra kælderen, hvor de ganske rigtig fandt tre unge mænd på hhv. 24, 23 og 22 år. Alle tre mænd blev visiteret. På den 24-årige fandt betjentene ikke noget af interesse, men ved opslag i systemerne viste det sig, at han var efterlyst til fogedretten. Han blev derfor anholdt og taget med på politistationen. Den 22-årige, som havde stået med en tændt joint, da betjentene ankom, viste sig i tasken at have en kniv samt mindre mængder hash og skunk. Den 22-årige var også efterlyst til fogedretten, og blev derfor også anholdt og taget med.
**
Sigtet med hash i underbukserne
En patrulje fra Østjyllands Politi spottede onsdag kl. 17.11 i Viby en udveksling imellem to unge mænd. Patruljen rettede henvendelse til en 24-årig mand, som havde fået noget udleveret af en anden ung mand på cykel. Ved visitation fandt betjentene en mindre mængde hash i den 24-åriges underbukser, og han blev derfor sigtet for besiddelse af narko.
**
To anholdt for butikstyveri
Onsdag kl. 13.51 kørte en patrulje fra Østjyllands Politi til anmeldelse om butikstyveri i Magasin i Aarhus. En vagt i butikken havde tilbageholdt en 17-årig pige og en 18-årig mand, som i fællesskab havde stjålet parfumer fra butikken. Vagten fortalte de to betjente, at han havde set de to personer tage parfumer og lægge i pigens taske. Både pigen og manden blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
**
Færdsel
Onsdag kl. 06.47 skete der et færdselsuheld på Anelystvej i Tilst, da en 38-årig mandlig bilist påkørte en 27-årig kvindelig bilist ved en sammenfletningen. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
Onsdag kl. 10.52 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Skanderborgvej og Byvangs Alle i Viby. Uheldet skete, da en 40-årig mandlig bilist påkørte den forankørende 73-årig mandlig bilist, da den 73-årige bremsede ned ved rødt lys i krydset. En 70-årig kvinde, som var passager i den 73-åriges bil, blev kørt til undersøgelse på hospitalet.
Onsdag kl. 13.04 skete der et færdselsuheld på Herredsvej i Aarhus, da en personbil trak ud og ramte en 25-årig mandlig bilist. Bilen, som forårsagede uheldet, kørte herefter efter uheldet fra stedet ad Herredsvej og kørte over for rødt, hvor den fortsatte ad Ringvejen mod Viborgvej.
Onsdag kl. 16.14 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Randers, da en 22-årig mandlig bilist påkørte den forankørende 69-årige kvindelige bilist, der bremsede ned, fordi bilen foran hende skulle svinge til højre. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
Onsdag kl. 19.28 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Ymersvej og Asavænget i Randers, da en 22-årig mandlig bilist overså sin vigepligt og påkørte en 20-årig mandlig bilist. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
En 23-årig mandlig bilist blev onsdag kl. 20.24 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Dytmærsken i Randers. I bilen fandt betjentene desuden en flaske med narko, og den 23-årige blev derfor også sigtet for besiddelse af narko.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds
På Irisvej i Grenaa begået den 13/5 mellem kl. 10.00 og kl. 12.30