Vinterens Hjerte er ikke blot et kunstværk; det er et globalt fællesskabsprojekt, hvor usynlige linjer formet som to spiralformer smelter sammen til et hjerte. Dette spektakulære design er baseret på matematiske beregninger af Hans Anton Salomonsen fra Aarhus Universitet, mens websitet er skabt af billedkunstner Anders Visti.
Et globalt fællesskab for klima og naturDet interaktive website www.winterheart.dk er kernen i projektet, som overskrider nationale, religiøse og kulturelle grænser. Her mødes biologisk mangfoldighed og kulturel diversitet, og deltagerne kan engagere sig ved at plante træer, lægge sten, stille sig op på række, eller dele deres egne kreative fortolkninger.
Alle er inviteret til at blive en del af skabelsen af Vinterens Hjerte og opleve, hvordan deltagere verden over synliggør de usynlige linjer, der binder os sammen.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men det anbefales at sikre sig en plads via Billetto.
Praktisk Information
Dato: Tirsdag den 15. oktober 2024
Tid: Kl. 13:00
Sted: Kunsthal Aarhus, J.M.Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C
Entré: Fri entré
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her