Væksthusene i Botanisk Have inviterer til en helt særlig julerundvisning, hvor du kan opleve, hvor vaniljen gror, og høre historier om de planter, der præger julens traditioner. Fra onsdag den 20. november til torsdag den 19. december kan du deltage i rundvisninger, der finder sted hver onsdag og torsdag kl. 16.30 og 18.30.
Julens planter fra hele verdenUnder rundvisningen vil en dygtig formidler tage dig med på en rejse gennem Væksthusene og fortælle om de eksotiske planter, der bruges i julens mad, kager og konfekt. Hør om vanilje, marcipan og lær at skelne mellem ægte og "falsk" kanel. Du vil også få indsigt i chokoladens historie, der engang blev kaldt "gudernes føde".
Julehygge i caféenEfter rundturen kan du nyde et glas hjemmelavet gløgg og smage på nogle af de planter, du har hørt om, i Væksthusenes café. Rundvisningen, der varer cirka en time og 15 minutter, foregår efter lukketid, så du kan nyde julefreden og komme i ægte julestemning.
Der er plads til 16 personer pr. rundvisning, og prisen er 70 kr. pr. billet, inklusive smagsprøver og gløgg. Billetsalget starter tirsdag den 29. oktober kl. 18.00, og dørene åbner et kvarter før hver rundvisning. Bemærk, at billetterne er begrænsede og ikke refunderes.
Praktisk information
Dato: Onsdag den 11. december 2024
Tid: Kl. 16.30
Sted: Væksthusene i Botanisk Have, Peter Holms Vej, 8000 Aarhus C
Entré: 70 kr
Billetsalg: Åbner tirsdag den 29. oktober kl. 18.00
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her